Skriv til os om tilgivelse og forsoning. Hjælp tænketanken med at samle viden og erfaringer. Eller læs indlæg fra det sidste halvandet år i arkivet. Lav et indlæg eller en kommentar ved at klikke på ‘Comment’ eller ‘Response’ og skriv i feltet ‘Leave a Reply’. Husk at klikke ‘Submit Comment’.
- Kommentar
- Reblog
-
Abonnér
Abonneret
Already have a WordPress.com account? Log in now.
Indlæg og Dialog 
oktober 13, 2006 hos 5:04 pm
Hej Karsten
Fortsat held og lykke med tænketanken!
K.H. Torben
oktober 27, 2006 hos 2:06 pm
Dette er min personlige historie om tilgivelsens kraft. Det er mit håb, at jeg ved at fortælle min personlige historie kan give inspiration og konkrete redskaber til andre, der måtte have ophobet had og vrede til at blive forløst for de begrænsende følelser. Følelser, som kun bringer endnu mere had og vrede ind i menneskers liv.
Da min mor gav mig livet for mange år siden, måtte hun på fødegangen gå til bekendelse overfor ”min far”, og fortælle ham, at han ikke var min biologiske far, hvilket fik ”min far” til at gå i chok og afvise mig totalt. Min mor besluttede sig til at sende mig på spædbørnehjem, hvor jeg tilbragte de første 3 år af mit liv. (Da jeg var 37 år fik jeg den store gave i livet at snakke med en af de pædagoger, der var ansat på spædbørnehjemmet, da jeg opholdt mig der. Hun kunne tydeligt huske mig og fortælle mig, at jeg var hele personalets kæledække, og derfor havde jeg fået meget opmærksomhed, kærlighed og omsorg)
Da min lillesøster var i vente, besluttede ”min far”, at nu skulle vi være en hel familie, hvilket mor accepterede, og jeg kom hjem for første gang. Hjem til 12 års fysisk voldshelvede fra min mors side og hjem til 12 års manglende mod fra min fars side til at gøre noget ved al den vold min mor udsatte mig for. Min far gav dog min søster og mig meget kærlighed, opmærksomhed og omsorg, når min mor ikke var tilstede, hvilket jeg i dag er utrolig taknemmelig for.
Jeg vil ikke gå i detaljer om det fysiske voldshelvede jeg var udsat for som barn, men blot fortælle, at det stoppede, da jeg kom på efterskole som 15 årig. Herefter fulgte 15 års psykisk voldshelvede fra min mors side. Først da jeg efter et par års samtaleterapi havde fået bearbejdet så meget af det had, jeg havde fået opbygget til min mor, fik jeg sagt definitivt fra overfor min mor ved at udelukke hende af mit liv.
Jeg havde sammen med min terapeut trænet en sætning, jeg skulle sige, hver gang min mor kontaktede mig og efter ca. 50 gange holdt min mor op med at kontakte mig, og hun har ikke gjort det siden.
Sætningen, jeg havde trænet i lang tid, så jeg kunne sige den næsten per automatik, når min mor ringede, lød sådan her: ”Beklager mor, men jeg magter ikke mere at have dig i mit liv, fordi jeg har sagt fra så mange gange uden at blive imødekommet . Derfor tæller jeg til tre og lægger røret på. Farvel mor og hav det godt. 1, 2, 3”. (Og så lagde jeg røret på)
Jeg troede i min naive tro, at når min mor ikke længere var i mit liv, så ville al den vrede, had, bitterhed og skuffelse, jeg havde fået ophobet indeni mig forsvinde som dug for solen. Men det gjorde det ikke. Det havde lagret sig dybt i min krop og i min sjæl og lige meget, hvor jeg tog hen i verden, flyttede vreden, hadet, bitterheden og skuffelserne med mig og begrænsede mig i at kunne elske åbent og frit.
Og da jeg bare ville lære at elske åbent og frit, måtte jeg gøre noget ved de tunge sten, mit hjerte var så fyldt af. Hjælpen kom fra en helt uventet kant – helt uden hjælp fra nogen andre mennesker end mig selv. Jeg havde købt et lille rækkehus, hvor der skulle flækkes brænde til brændeovnen. Langsomt blev det mere og mere bevidst for mig, at når jeg stod der og flækkede brænde, så skældte jeg min mor ud – først i mine tanker – siden med højtlydte råb ud i den blå luft. Jeg kunne mærke, at det lettede mig utrolig meget – både mentalt og kropsligt – at skælde min mor ud med fuld kraft på stemmen og med fuld fysisk kraft, når jeg hamrede flækøksen ned i det næste stykke træ
Jeg har siden via mine uddannelser og et terapeutforløb lært, at når man bliver udsat for så meget vold, som jeg blev, så lagres minderne ikke kun i hukommelsen, men i allerhøjeste grad også i kroppen. Så derfor har jeg lært, at vejen til tilgivelse går igennem en forløsning af både den mentale og kropslige ophobning af disse begrænsende om end meget, meget kraftfulde følelser.
Herefter kom der en lang periode i mit liv, hvor jeg igen i min naive tro, troede, at jeg var blevet forløst for alle de begrænsende følelser, jeg havde fået ophobet i min krop og i mit sind pga. min mor. Men nej, mit arbejde med at blive fri af min mors usynlige fangenskab, gik også igennem at bearbejde de følelser af sorg, smerte og savn, der ligger under følelser af vrede, had, bitterhed og skuffelser.
Det var under et terapiforløb, at en terapeut spurgte mig om jeg nogen sinde havde grædt pga. min mors manglende evne til at elske mig på en god måde. Og det havde jeg jo ikke, så sammen med terapeuten gennemgik jeg en meget smertelig, men også en meget forløsende proces, hvor jeg græd som pisket i flere timer, mens jeg satte ord på alle de savn jeg jo havde efter en mor, der kunne holde om mig og fortælle mig, at jeg var hendes elskede datter. Jeg græd som pisket i flere timer, mens jeg satte ord på, hvor mange gange jeg har savnet at have en mor jeg kunne spørge til råds og søge omsorg hos, når jeg mødte modgang i mit liv. Og jeg græd som pisket i flere timer, mens jeg satte ord, hvor meget jeg også havde savnet min mor at dele mit livs succeser med.
Kort tid efter blev jeg i stand til at sige, at jeg elsker min mor, fordi hun gav mig livet, fordi hun traf beslutningen om at lade mig leve på spædbørnehjemmet i mine første 3 leveår, og fordi hun lod være med at kontakte mig mere, efter jeg havde sagt den samme sætning til hende ca. 50 gange, så jeg kunne komme i gang med at få forløst mig selv for vrede, had, bitterhed, skuffelser, smerte, sorg og savn, mit hjerte havde været så fuldt af.
Da jeg var nået dertil, kunne jeg endelig efter at have levet i 42 år tilgive min mor for at have været så grusom mod mig, fordi min mor kunne ikke opdrage mig på en anden måde end den måde hun gjorde det på. Min mor har nemlig selv været barn med en ekstrem voldelig far, så det var det hun havde lært. Og dengang havde min mor ikke de samme muligheder, som vi har i dag for at få hjælp til at få forløst ophobet vrede, had, bitterhed, skuffelser, smerte, sorg og savn fra vore sind og kroppe.
Men det har jeg heldigvis, så i pædagogikken og psykologiens sprog er jeg blevet et af dette samfunds mange mønsterbrydere og jeg er også det, mange kalder for et mælkebøttebarn, fordi uanset, hvor meget folk tramper på mig, så skal jeg nok skyde op af asfalten igen som en smuk blomstrende mælkebøtte. Intet menneske kan sætte en stopper for min vilje til at ville elske åbent og frit. Det er kun døden, der kan det.
Jeg håber det er lykkes mig at bidrage med en konkret personlig historie, der kan hjælpe andre på vej til tilgivelse. Det har i hvert tilfælde været min hensigt samtidig med, at det også har hjulpet mig personligt at skrive noget så personligt ned og udgive det på Internettet.
Jeg vil gerne udtrykke en særlig tak til dig Karsten for at have givet mig denne fantastiske mulighed for at bidrage med min personlige historie. Det er jeg dig dybt, dybt taknemmelig for og jeg er meget, meget glad for, at der findes mennesker som dig, der får realiseret et så smukt initiativ, som jeg synes tænketanken for tilgivelse er. 1000 tak Karsten.
De varmeste hilsner fra Jane Pihlmann Jensen
_________________________________________
I den første måned efter jeg skrev mit indlæg: ”Personlig historie om tilgivelse”, har jeg fået en del respons, som gør, at jeg har brug for at præcisere mit indlæg.
Nogle har forstået mit indlæg på den måde, at de tror, at jeg har stået foran min mor og fortalt hende, at jeg har tilgivet hende hendes grusomheder, og nogle tror også, at min mor og jeg er blevet forsonet.
Det er ikke tilfældet, fordi min mor har aldrig haft mod til at påtage sig det personlige ansvar, hun har for at have påført mig og mange andre i min nære familie så megen smerte, pine og ydmygelser, som hun har.
Når et menneske, som f.eks. min mor, er ude af stand til at påtage sig ansvaret for de handlinger vedkommende har udsat andre for igennem et helt liv, vil et sådan menneske ikke kunne modtage en tilgivelse.
At modtage en tilgivelse, kræver jo, at vedkommende, man tilgiver, erkender, at vedkommende har begået fejl og har såret mennesker omkring sig og gjort dem ondt.
Så derfor har min proces med at nå derhen, hvor jeg kunne tilgive min mor haft det formål, at jeg havde et trængende ønske og behov for at forløse mig selv for had, bitterhed, skuffelser, sorg, smerte og savn, som jeg i mange år var så tynget af. Ja, formålet for mig har været at bryde den sociale arv, jeg havde med mig ind i voksenlivet, så jeg pga. min sociale arv ikke per automatik kom til at udsætte de mennesker i mit liv, som jeg dybt og inderligt elsker, for lige så megen smerte, pine og ydmygelse, som min mor udsatte mig for.
Målet med min forløsningsproces har været, at jeg i modsætning til min mor bare ville lære at tage ansvar for alt, hvad jeg skaber på godt og ondt i mit eget og mine nærmestes liv – uden at føle skyld og skam over f.eks. at begå fejl.
Det lykkedes for mig, hvilket jeg skylder rigtig mange mennesker meget, meget stor tak for. Mange mennesker har igennem årene hjulpet mig med min forløsning, så jeg i dag kan elske mine nærmeste åbent og frit uden at skade dem. Uden de mange mennesker – heriblandt skaberen af denne hjemmeside, Karsten Mathiasen – havde det ikke været muligt for mig at nå hertil, hvor jeg er i mit liv i dag.
Så 1000 tak til alle jer, der har hjulpet mig til at blive i stand til at elske frit og åbent. Jeg er dybt, dybt taknemmelig for, at I stod ved min side, når jeg havde allermest brug for det. Og jeg er dybt, dybt taknemmelig for, at en del af jer stadig står ved min side – både når jeg har brug for at dele mine glæder, sejre og succeser med jer, men også når jeg en sjælden gang må bøje nakken i en periode, fordi jeg møder ny modgang i mit liv og derfor har brug for at dele mine sorger med jer.
I skal vide, at jeg elsker jer dybt og inderligt, at I altid vil have en meget dyrebar plads i mit hjerte og at jeg til hver en tid også vil være der for jer, når I har brug for mig.
Jeg vil gerne slutte med at fortælle, at jeg ville ikke leve mit liv om, hvis jeg havde muligheden, fordi jeg har fået nogle meget, meget værdifulde gaver med mig netop pga. af min mor.
Min mor har bl.a. lært mig, at det værste vi mennesker kan gøre mod os selv er at blive sin egen værste fjende, fordi så er vejen banet til et langt og ulykkeligt liv med alt for megen pine, smerte og ydmygelse. Og gør vi det i gruppefællesskaber er vejen banet for masser af ufred i verden.
Ja! Min mor har lært mig, at forudsætningen for at kunne medvirke til at skabe fred i verden er, at vi som mennesker starter med at slutte fred med os selv og med alt, hvad vi er på godt og ondt, og min mor har også lært mig, at forudsætningen for at kunne skabe gode venskaber og kærlighedsforhold, starter med, at vi som mennesker bliver gode og kærlige venner med os selv og alt, hvad vi hver især indeholder. Disse gaver elsker jeg min mor for at have givet mig.
De kærligste og varmeste hilsner fra Jane
november 12, 2006 hos 11:24 pm
Kære Karsten
Kender du denne? Det er godt hvad du gør-
Bedst hilsener
Gunhild
Tilgivelse
Overvindelse af harme og vrede. Kapitel 13 i At blive rask igen. Selvhjælpsprogram for kræftpatienter og deres familier af O.Carl Simonton m.fl. Borgen 1992. 98 kr. Paperback.
Det er ikke nemt at tilgive – men det er nødvendigt. Ganske usædvanligt findes der her en praktisk vejledning i at begynde at tilgive. Den bygger på en gammel bog af amerikaneren Emmet Fox: Sermont on the Mount. New York, Harper & Row 1938. Hovedtanken i den er, at man ikke skal koncentrere sig om at tilgive – hvilket kan være umuligt – men blot prøve at forestille sig, at der sker noget for vedkommende, som denne selv vil synes er godt. Derefter prøver man at se på situationen med den andens øjne. Nærmere detaljer findes i kapitel 13. Mange har arbejdet med denne metode med udbytte – .
november 12, 2006 hos 11:29 pm
Tilgivelsesbøn
Hvis jeg er kommet til at gøre nogen fortræd, bevidst – eller ubevidst på grund af min egen forvirring, beder jeg om tilgivelse.
Hvis nogen har gjort mig fortræd, bevidst – eller ubevidst på grund af deres egen forvirring, tilgiver jeg dem.
Hvis der sker noget, som jeg ikke er parat til at tilgive, tilgiver jeg mig selv.
Jeg tilgiver mig selv i alle forhold, hvor jeg tænker negativt, tvivler, har mindreværd, fordømmer, eller nedgør mig selv.
Buddhistisk bøn
december 15, 2006 hos 4:33 pm
Den såkaldte krig mod terror…
Jeg håber på en god dialog om bogens indhold.
Det har været en utrolig oplevelse at oprette Fredsforlaget og få bogen ud i sådan en fart! Indtil nu er der trykt 333 eksemplarer. Jeg har allerede erkendt flere ting, som jeg vil lave om inden næste oplag bliver trykt:
Bagsiden kan godt udnyttes bedre, og Dansk Folkeparti vil jeg i næste udgave prøve at omtale i en mildere tone, som lægger mere op til dialog. Så det kommer til at fremgå, at jeg reelt mener, de skal hjælpes til at komme over deres fremmedeangst.
Ellers håber jeg på input og reaktioner fra især de græsrodsorganisationer, som har bidraget med materiale til bogen.
Kærlig hilsen
Karsten
december 20, 2006 hos 7:04 pm
Hej.
Gode initiativer på denne hjemmeside.
Prøv også at tjekke Enhedslistens fredsplan for Irak:
http://www.enhedslisten.dk/nyhed.asp?nyhed=10220
Mvh.
Rune Lund,
MF, udenrigsordfører for Enhedslisten
januar 10, 2007 hos 1:43 pm
Kære Karsten, vi fik din bog i julegave af Bent Eikard, og er ca. halvvejs igennem den, du har ret man bliver virkelig vred, og følelsen af afmagt over al den magtmisbrug i det enorme omfang det sker, er så stor at den eneste mulige handling der er tilbage er at ty til tilgivelse.
Mon det falder under terrorloven at udøve aktiv tilgivelse.
en god bøn for tilgivelse (på engelsk fordi det er englenes sprog)
I AM forgiveness acting here
Casting out all doubt and fear
setting men forever free
with wings of cosmic victory
I AM calling in full power
for forgiveness every hour
to all life in every place
I Flood forth forgiveness grace
Det siges at gentages den 99 gange om dagen, skulle den være karmisk udrensende.
Kærlig hilsen Anne Stockmar
januar 15, 2007 hos 1:29 am
Hej Karsten
Har læst lidt i din bog – du har rigtig mange, og gode ting at bringe frem. Eftersom jeg jo er grundlæggende enig med dig, har det bare virket befriende at læse, omend jeg forstår, hvis det modsatte er tilfældet, så er læsningen nok en anden kop te.
Men jeg har hygget mig, og generet David med adskillige citater og reciteringer, mens han var ved at sove….
Kort sagt, GODT GÅET, Karsten, Det var et for dig nødvendigt skrift, som vi andre bare kan lære SÅ meget af. Tak for det!
I dag har jeg så lige erfaret, at vi/Danmark nu er formand for UNDP – med en regering som har solgt en del af vores bistandsmidler til kendiser’s for godt befindende. Det er næsten som at sælge vaskepulver til folk, som ikke har vand at vaske i…
Og så endnu mere eklatant, himmelråbende, kommer meldinger om, at Iraks regering skal til at behandle et lovforslag om overdragelse af brugsret på alle landets olieforsyninger (krigsret) til de fire store olieselskaber. Så er der vist ikke mere tvivl om hensigten med Irak-krigen. Danmark står bare tilbage med en rigtig lang næse, ligegyldigt, at “BUSH har ringet til Fogh”, som tekst-tv meldte i aftes. Det er bare for lavt – det burde vi være for kloge til….
Nu er Bush’s tale så forkyndt – det handler vist i bund og grund om at holde skansen, indtil Irak’s regering har vedtaget loven om at tildele de fem olieselskaber brugsretten til olieforekomster i Irak de næste generationer. Derefter vil han erkende nederlag, trække tropperne ud og ikke mindst vaske sine hænder….
Endnu en gang tak for at du har stukket næsen frem, lavet et skrift, som kan være med til at flyttte nogle synspunkter.
Knus
Kirsten
januar 20, 2007 hos 12:50 am
Tak for gode indlæg!
Her kommer et par gode links til Jan Øberg, noget om en alternativ amerikansk Irak-fredsplan, som kan supplere den plan, Rune Lund fra enhedslisten lagde link ind til…
og sidst et link til Mærsk-indflydelsen på Danmarks deltagelse i angrebet på Irak:
For godt en uge siden var jeg så heldig og se en notits om et møde med Jan Øberg til Purple Heart udstillingen i medborgerhuset på Nørre Allé. Jeg drønede straks ind for at høre Øberg. Den mand kan jo altid se en vej hen imod forsoning. Der kom ikke ret mange til mødet, men de der kom blev kraftigt inspireret til det fortsatte arbejde for freden. Ringe breder sig i vandet…
Aktuelt kunne han fortælle om en meget opløftende forsoningsproces mellem hutuer og tutsier i Burundi. En proces, hvor han selv medvirker. Men initiativet kommer ude fra bush’en fra lokale traditoner. Øberg refererede også til en plan for ophør af besættelsen og forsoning i Irak af det demokratiske kongresmedlem Kuchinich. Interessant at sammenligne med Enhedslistens Irak-fredsplan.
Her er linksene:
http://www.transnational.org/Area_MiddleEast/2007/Features.html
http://kucinich.us/node/1780
I øvrigt vil jeg gerne anbefale Jan Øbergs bog om Irakkrigen: “En forudsigelig fiasko”.
Når jeg taler om fred, så taler jeg ikke om bare at vende den anden kind til. Jeg taler for ødelæggelse/(omstilling) af våbenindustrien. Jeg taler for eliminering (udvikling væk fra) af den politik der bruger krigen til at opnå profit. (Jeg taler naturligvis kun for lovlige metoder.)
Men jeg har da også nogle ideer, som jeg gerne på grund af overraskelseseffekterne vil drøfte i lukket forum, hvis der er nogen der arrangerer en kreativ kunstnerkonference om at “brande” krigspolitikken som det den er: Stinkende værre end lort. Det mest ringeagtede. Mest afskyvækkende. Etc. Til brug for kunstnerisk bearbejdelse af Mærsk-indflydelsen på Danmarks deltagelse i Irak-krigen er der på Øbergs llink, når man ruller nedaf også tre korte værdifulde artikler af Uffe Geertsen,
Irak, Danmark, Mærsk og medierne
Under udarbejdelse af kapitlet om hvordan Greenpeace (side 67-73) var de første, der blev dømt for terror, talte jeg med Dan Belusa om denne seminar-idé, og den var han helt med på. Vi har det fælles problem, at vi ikke kan påtage os arrangøransvaret, og håber at andre bliver tændt på ideen. Jeg har skitseret mine tanker nærmere i bogen side 127-129.
Ideen er givet videre til arrangørgruppen for Social Forum i september 07.
Kærlig hilsen
Karsten
januar 20, 2007 hos 1:00 am
Tak for gode kommentarer og tak til Rune Lund for link til fredsplan.
Her kommer et godt link til Jan Øberg om en alternativ Amerikansk fredsplan af Kuchinich, et link om Mærsk – indflydelsen på Danmarks deltagelse i angrebskrigen og et forslag om kunstnerkonference.
For godt en uge siden var jeg så heldig og se en notits om et møde med Jan Øberg til Purple Heart udstillingen i medborgerhuset på Nørre Allé. Jeg drønede straks ind for at høre Øberg. Den mand kan jo altid se en vej hen imod forsoning. Der kom ikke ret mange til mødet, men de der kom blev kraftigt inspireret til det fortsatte arbejde for freden. Ringe breder sig i vandet…
Aktuelt kunne han fortælle om en meget opløftende forsoningsproces mellem hutuer og tutsier i Burundi. En proces, hvor han selv medvirker. Øberg refererede også til en plan for ophør af besættelsen og forsoning i Irak af det demokratiske kongresmedlem Kuchinich. Interessant at sammenligne med Enhedslistens Irak-fredsplan.
Her er linksene:
http://www.transnational.org/Area_MiddleEast/2007/Features.html
http://kucinich.us/node/1780
Disse links findes også i bloggen på http://www.tilgivelse.dk
I øvrigt vil jeg gerne anbefale Jan Øbergs bog om Irakkrigen: “En forudsigelig fiasko
Jeg taler ikke for bare at vende den anden kind til. Jeg taler for ødelæggelse/(omstilling) af våbenindustrien. Jeg taler for eliminering (udvikling væk fra) af den politik der bruger krigen til at opnå profit. (Jeg taler naturligvis kun for lovlige metoder.)
Men jeg har da også nogle ideer, som jeg gerne på grund af overraskelseseffekterne vil drøfte i lukket forum, hvis der er nogen der arrangerer en kreativ kunstnerkonference om at “brande” krigspolitikken som det den er: Stinkende værre end lort. Det mest ringeagtede. Mest afskyvækkende. Etc. Til brug for kunstnerisk bearbejdelse af Mærsk-indflydelsen på Danmarks deltagelse i Irak-krigen er der på Øbergs site også tre korte værdifulde artikler af Uffe Geertsen,
Irak, Danmark, Mærsk og medierne
Under udarbejdelse af kapitlet om hvordan Greenpeace (side 67-73) var de første, der blev dømt for terror, talte jeg med Dan Belusa om denne seminar-idé, og den var han helt med på. Vi har det fælles problem, at vi ikke kan påtage os arrangøransvaret, og håber at andre bliver tændt på ideen. Jeg har skitseret mine tanker nærmere i bogen side 127-129.
Ideen er sendt til arrangørgruppen bag Socialt Forum i september 2007
Kærlig hilsen Karsten
januar 21, 2007 hos 10:23 am
Tak for gode kommentarer og tak til Rune Lund for link til fredsplan.
Her kommer et godt link til Jan Øberg om en alternativ Amerikansk fredsplan af Kuchinich, og et link om Mærsk – indflydelsen på Danmarks deltagelse i angrebskrigen og et forslag om kunstnerkonference.
For godt en uge siden var jeg så heldig og se en notits om et møde med Jan Øberg til Purple Heart udstillingen i medborgerhuset på Nørre Allé. Jeg drønede straks ind for at høre Øberg. Den mand kan jo altid se en vej hen imod forsoning. Der kom ikke ret mange til mødet, men de der kom blev kraftigt inspireret til det fortsatte arbejde for freden. Ringe breder sig i vandet…
Aktuelt kunne han fortælle om en meget opløftende forsoningsproces mellem hutuer og tutsier i Burundi. En proces, hvor han selv medvirker. Øberg refererede også til en plan for ophør af besættelsen og forsoning i Irak af det demokratiske kongresmedlem Kuchinich. Interessant at sammenligne med Enhedslistens Irak-fredsplan.
Her er linksene:
http://www.transnational.org/Area_MiddleEast/2007/Features.html
http://kucinich.us/node/1780
I øvrigt vil jeg gerne anbefale Jan Øbergs bog om Irakkrigen: “En forudsigelig fiasko
Jeg taler ikke for bare at vende den anden kind til. Jeg taler for ødelæggelse/(omstilling) af våbenindustrien. Jeg taler for eliminering (udvikling væk fra) af den politik der bruger krigen til at opnå profit. (Jeg taler naturligvis kun for lovlige metoder.)
Men jeg har da også nogle ideer, som jeg gerne på grund af overraskelseseffekterne vil drøfte i lukket forum, hvis der er nogen der arrangerer en kreativ kunstnerkonference om at “brande” krigspolitikken som det den er: Stinkende værre end lort. Det mest ringeagtede. Mest afskyvækkende. Etc. Til brug for kunstnerisk bearbejdelse af Mærsk-indflydelsen på Danmarks deltagelse i Irak-krigen er der på Øbergs site også tre korte værdifulde artikler af Uffe Geertsen,
Irak, Danmark, Mærsk og medierne
Under udarbejdelse af kapitlet om hvordan Greenpeace (side 67-73) var de første, der blev dømt for terror, talte jeg med Dan Belusa om denne seminar-idé, og den var han helt med på. Vi har det fælles problem, at vi ikke kan påtage os arrangøransvaret, og håber at andre bliver tændt på ideen. Jeg har skitseret mine tanker nærmere i bogen side 127-129.
Ideen er sendt til arrangørgruppen bag Socialt Forum i september 2007
Venlig hilsen Karsten
januar 30, 2007 hos 9:48 pm
Tak for gode kommentarer og tak til Rune Lund for link til fredsplan.
Her kommer et godt link til Jan Øberg om en alternativ Amerikansk fredsplan af Kuchinich, og et link om Mærsk – indflydelsen på Danmarks deltagelse i angrebskrigen og et forslag om kunstnerkonference.
For godt en uge siden var jeg så heldig og se en notits om et møde med Jan Øberg til Purple Heart udstillingen i medborgerhuset på Nørre Allé. Jeg drønede straks ind for at høre Øberg. Den mand kan jo altid se en vej hen imod forsoning. Der kom ikke ret mange til mødet, men de der kom blev kraftigt inspireret til det fortsatte arbejde for freden. Ringe breder sig i vandet…
Aktuelt kunne han fortælle om en meget opløftende forsoningsproces mellem hutuer og tutsier i Burundi. En proces, hvor han selv medvirker. Øberg refererede også til en plan for ophør af besættelsen og forsoning i Irak af det demokratiske kongresmedlem Kuchinich. Interessant at sammenligne med Enhedslistens Irak-fredsplan.
Her er linksene:
http://www.transnational.org/Area_MiddleEast/2007/Features.html
http://kucinich.us/node/1780
I øvrigt vil jeg gerne anbefale Jan Øbergs bog om Irakkrigen: “En forudsigelig fiasko
Jeg taler ikke for bare at vende den anden kind til. Jeg taler for ødelæggelse/(omstilling) af våbenindustrien. Jeg taler for eliminering (udvikling væk fra) af den politik der bruger krigen til at opnå profit. (Jeg taler naturligvis kun for lovlige metoder.)
Men jeg har da også nogle ideer, som jeg gerne på grund af overraskelseseffekterne vil drøfte i lukket forum, hvis der er nogen der arrangerer en kreativ kunstnerkonference om at “brande” krigspolitikken som det den er: Stinkende værre end lort. Det mest ringeagtede. Mest afskyvækkende. Etc. Til brug for kunstnerisk bearbejdelse af Mærsk-indflydelsen på Danmarks deltagelse i Irak-krigen er der på Øbergs site også tre korte værdifulde artikler af Uffe Geertsen,
Irak, Danmark, Mærsk og medierne
Under udarbejdelse af kapitlet om hvordan Greenpeace (side 67-73) var de første, der blev dømt for terror, talte jeg med Dan Belusa om denne seminar-idé, og den var han helt med på. Vi har det fælles problem, at vi ikke kan påtage os arrangøransvaret, og håber at andre bliver tændt på ideen. Jeg har skitseret mine tanker nærmere i bogen side 127-129.
Ideen er sendt til arrangørgruppen bag Socialt Forum i september 2007
Kærlig hilsen Karsten
marts 14, 2007 hos 8:24 pm
Hej
Her godt og vel midtvejs i livet er det gået op for mig, hvor lidt tilgivelse der har været og hvor meget der er brug for den (i mit eget liv altså).
En dag vil jeg skrive min historie, men lige nu nøjes jeg med at glæde mig over, at have opdaget, hvor utrolig forandrende det er at have opdaget det at tilgive. Et helt livs vrede mod en far der forsvandt og en mor der skiftevis tæskede og var fraværende men altid hjælpeløs – og som hos mig udviklede et hæsblæsende karriereforløb, ufattelig energi og evindelig kreativitet – er afløst af en stor sprødhed og hudløshed, men også en følelse af at endelig igen at kunne få øje på det smukke i livet. Langsomheden er genopdaget.
Så er det fint at se, er tilmed er en lille hjemmeside om tilgivelse – selv om indlæggene er lidt sparsomme.
Hilsen
Simon
juli 2, 2007 hos 11:03 pm
Jeg har på grund af stor travlhed ikke fået “passet” bloggen. Her er en masse kommentarer, som har overbevist mig om at jeg skal fortsætte arbejdet og lave en 2. udgave af bogen. Jeg har især i mellemtiden samlet mange historier om forsoning og tilgivelse i relation til krig og terror.
Reaktioner på bog:
Claus Jeppesen.
Mail 22.12.06
Har du læst den bog, som Richard A. Clarke, tidligere leder af indsatsen mod terror under fire præsidenter (Reagan, Bush sr., Clinton og Bush jr.) har skrevet om emnet (den hedder ”Against all Enemies” – jeg kan ikke lige huske den danske titel nu)? Den er værd at læse, fordi den giver et insider-billede både af 11. september 2001, Bush jr. administrationens handlinger og bevæggrunde, og ikke mindst hele forhistorien, herunder hvordan det republikanske flertal i kongressen og diverse høge i militæret og efterretningstjenesterne spændte ben for Clinton-administrationens forsøg på at få ram på bin Ladem, og hvordan skiftende administrationer forholdt sig til Saddam Hussein.
C. Jeppesen
Pia Stephenson
Mail 21.12.06
Kære karsten!
Hvor er det bare dejligt med så megen hjælpsomhed!
Under muhammedkrisen blev jeg simpelthen så harm og vred på menneskehedens vegne. Tænkte, hvor er tilliden henne til hinanden, at det er nu vi skal strække hånden frem, sige jeg tror på dig, vil gerne mødes med dig. Måske, er der alvorlige gerninger, som vi først må tilgive hinanden, men lad os forsøge. Og lad os så få ændret vores negative forventninger til hinanden sådan som den kommer til udtryk i regeringens udlændingepolitik. Lad os se på hinanden som de mennesker vi er på godt og ondt. Dengang tænkte jeg, hvad kan jeg bidrage med?. Biblioteket i Gellerupparken har oplæsning for børnene, meldte mig, men sagde at jeg ville fortælle. Og det gør jeg så og jeg nyder det lige så meget som ungerne, for vi sidder der sammen og mødes i vores lille intime rum. Går derfra med en oplevelse af at have noget sammen og det er fedt. Måske lyder dette næsten religiøst, er bare menneske i denne på engang grusomme og vidunderlige dejlige verden.
Er opmærksom på tidsskriftet 0-14 år. (Er pædagog i en skovbørnehave). Mangler tid, når jeg skal samle historier, er ved at sprede mig lidt vel meget. Historier til børnehavebørn, nu også skolebørnene på biblio og voksne, sådan i sin vorden. Derfor er det ekstra fint med ideer til historier.
Rigtig god jul til dig
Bedste hilsener
Pia
Gerd Berløv
Mail 22.12
——– Original Meddelelse ——–
Subject: Ett ljus i mörkret…
Date: Thu, 21 Dec 2006 19:47:24 +0100
From: Anna Gustin
To: adm@budskabfragrasrodderne.dk
Hej!
Fick er hemsida “Budskap från gräsrötterna” skickat till mig av några svenska musiker, här i Stockholm.
Själv försöker jag nå ut med att vi behöver nya ekonomiska system. System som håller sig innanför den ekologiska ramen.
Det gör inte det nuvarande ekonomiska systemet. Ekonomismen håller på att ta kol på vår vackra planet. Allt hänger ihop!
Hoppas ni orkar läsa, den viktigaste texten finns översatt till norska…kanske lite lättare att läsa för er.
Denna hemsida pekar på en vision om ett nytt ekonomiskt system, som absolut är ett ljus i mörkret.
En ekologisk ekonomi – Demokratisk/rättvis ekonomi….Varsågoda!
Se denna hemsida: http://www.tidskatt.se
Det enda sätt jag har att nå ut med den är att sprida den via epost. Jag vill att det ska nå både slott och koja.
De ekonomiska systemen och framför allt skattesystemet, berör alla människor och av den anledningen kanske ni kan tänka er att titta lite på det.
Anna Gustin/ Stockholm
PS. Hermann Benjes – (tysk ekonom) har skrivit en bok som i Tyskland sålt i 23.000 ex. “Wer hat Angst von Silvio Gesell?”. Boken har blivit en klassiker i den tyska penningreformrörelsen, och kommer i december ut i den 8:e upplagan (8.000ex)! Han har ägnat ett helt kapitel åt Karl Gustafsons geniala idé (som presenteras på hemsidan tidskatt.se) och säger själv att han tror att boken sålt så bra för att han presenterar en helt ny ekonomisk innovation som ingen tidigare presenterat. Läs kort (översatt) utdrag under den tyska flaggan på hemsidan tidskatt.se DS.
Marianne 30.12
Godt gået!
Kære Karsten
Original, ja det er du da, og tak for det!!!! Det var et MEGET flot indslag med dig i Tv2øst i aftes.
Jeg er glad for at kende dig, og du har på mange måder været med til at berige mit liv i den tid, jeg har kendt dig. Jeg håber, vi finder mange grunde til at mødes også i 2007 og mange år fremover.
Finn Klarskov 03.01
Hej Karsten:
Jeg har sat dit link til Gavtyvesiden ind på
http://www.finnklarskov.dk/global.htm
Håber folk ser ind. Det er solidt stilladsarbejde folk trygt kan bygge ud fra og videre på.
Jeg deltog i mødet forleden, hvor Frank Grevil desværre ikke deltog alligevel og har siden tjekket din hjemmeside med stor interesse.
Hilsen til udspringeren (med bamse).
Peter Kristiansen 03.01
Tak for dine initiativer – jeg glæder mig til at læse din bog.
Maren 04.01.
Nytårskort
Kære Karsten.
Tillykke med din bog, du er modig – godt der er nogle som dig.
Rigtig godt nytår!
Knus og gode tanker fra Maren
Nete Plenge
07.01.2007SIKKE et fornemt indslag i TV. Jeg så det desværre ikke på selve aftenen, men osse til lykke med bogen!
Jeg vil meget gerne købe et exemplar – vil du sende et?
Pia S. 12.1.07
Siden jeg bestilte bogen er ordet tilgivelse blevet ved at dukke op i mine tanker. Kommer til at tænke på en fjernsynsudsendelse, som jeg så for år tilbage. Husker ikke nøjagtigt, men en, tror jeg, palæstinensisk journalist, som var blevet fordrevet fra sit barndomshjem boede nu i USA. Hun vender tilbage til sit barndomshjem, som nu beboes af en jødisk familie. Hun skal bo der sammen med familien i håb om at tilgive hinanden og forsøge at forstå. Så vidt jeg husker, må journalisten give op. Hun vil så gerne, kæmper en kamp og forstår ikke, at hun ikke bare kan tilgive. Siger det dig noget? Som sagt er det flere år siden jeg så det, men det satte dybe spor hos mig.
Ved nærmere eftertanke var det måske modsat, en jødisk journalist. Ændrer ikke ved følelserne.
13.01.07
David M.
nogle links:
Alt om iraq krigen http://www.juancole.com/
amerikanske politik http://www.americablog.blogspot.com/
humør http://www.patriotboy.blogspot.com/
video blog http://www.crooksandliars.com/
ekspert om had grupper m.m http://dneiwert.blogspot.com/
sjov og relevant flash http://www.devilducky.com/media/44421/
mere sjov http://www.youtube.com/watch?v=_qGAqA-muYU&eurl=
Frank J 15.01.07
Kære Karsten,
Tak for sidst. Jeg er rigtig glad for bogen jeg købte af dig – dens fredssigte og alle de mange facts du har samlet kan jeg bruge i mit fredsarbejde.
Jeg lovede dig linket til Baaths-partiets progam for Iraks befrielse og uafhængighed samt Saddams afskedsbrev. Der er faktisk megen god forsoningsbudskab til sidst i brevet. Materialet findes på Carstens Kofoeds blog http://fritirak.blogspot.com/ under temaer. Det er den væsentligste blog, der bringer materiale fra den irakiske modstand, hvor Baath-partiet og dets modstandsbevægelse er den afgørende kraft. Han går også i kødet på Enhedslistens fredsprogram for Irak, der overhovedet ikke forholder sig til ovennævnte program og fortier at FN-sikkerhedsråds resolutioner om embargo osv. er skyld i over 1 mio irakeres død.
De bedste fredshilsner
Frank J
Erik L. 16.01.07
Kære Karsten.
Tak for i går. Dit gå-på-mod og optimisme er berigende.
Og Tak for bogen. Jeg har læst i den, og er blevet bedrøvet, opmuntret,
forstemt og glad, – og tak for det.
Peter K 17.01.07
Hej Karsten igen
Jeg vil bare lige sige at jeg er begyndt at læse din bog på nettet og at jeg er meget tilfreds med den – jeg synes dit sprog er dejligt flydende.
Jeg har dog fundet en faktuel fejl: Du skriver på side 45 at amerikanerne mere end 2000 soldater ved udgangen af 2006. Det har du jo for så vidt ret, men faktisk rundede man et tag på 3000 mand nytårsaften.
Jeg har med stor interesse læst om Cubanernes hjælp i forbindelse med afskaffelsen af apartheidstyret i Sydafrika – jeg var vist ikke helt opdateret her, men du har givet mig blod på tanden til fordybning. Ligeledes er det interessant med Cubanernes tilbud til USA efter oversvømmelsen i New Orleans.
Ligeledes er jeg begejstret for dit afsnit om kolonialismen. I den forbindelse vil jeg over for dig gerne give udtryk for egne betragtninger som jeg længe selv har gået med, for så her forleden at få perspektiveret problemstillingen i en artikel i Politiken den 6. januar.
Det problem som længe har gået mig på er den måde som vi i de rige lande suger højtuddannet arbejdskraft til os på. Det kan godt være at vi yder en hvis udlandsbistand, men den står næppe mål men den udbytning som det reelt handler om.
Artiklen er skrevet af Karl Blanchet og Regina Keith og den er oversat af Lorens Juul Madsen. Den omhandler i hvor stort og skræmmende omfang at sundhedspersonale i form af læger, sygeplejesker og jordemødre er blevet suget til Europa og Nordamerika. En problemstilling som man aldrig hører noget om i den hjemlige politiske debat.
Jeg ved ikke om du kommer ind på forholdende senere i din bog og jeg føler mig ikke stærk nok til at tage handsken op, hvorfor jeg skriver til en ildsjæl som dig, for at du måske kunne bruge det til noget i dit arbejde.
Jeg ved ikke om du har set artiklen, men ellers har jeg den liggende og kan eventuelt sende den til dig hvis du måtte være interesseret.
mvh Peter
Peter K. 19.01.07:
” Da er vi nu ved at være lidt smartere i Danmark – vi skyder nu soldaterne inden de kommer afsted!”
Du må undskylde de mange stavefejl i min sidste skrivelse – jeg var vist træt da jeg skrev den.
Jeg har idag postet et kopi af den artikel jeg nævnte til dig.
Jeg mener ikke at udbytningen kun gælder i forhold til det Afrikanske kontinent. Et eller andet sted er jeg også betænkelig over det stigende antal polske læger som kommer til landet. Polen har vel næppe uddannet læger med “eksport” for øje.
Hvor er verden dog fuld af dårlige ting. Har nu også læst det du skriver om blandt andet Kina. Jeg så forleden en udsendelse på TV2 omkring udviklingen i dette verdens folkerigeste land, hvor kommunistpartiet på den ene side stadig sidder på magten samtidig med at liberalilsmen florerer – lidt af et paradoks. Ihvertfald var konklusionen den at man i dag i Kina skal betale for skolegang og lægehjælp. Resultatet er jo indlysende. Snart er det slut med skolegang og lægehjælp til de mange fattige der trods alt stadig er i Kina.
Snart vil vi se Kinesiske læger overalt i vesten som vi kun skal investere et sprogkursus i – skidesmart!
Med hensyn til de amerikanske tabstal, så ved jeg ikke om du kender Michael Moorers hjemmeside ellers må du prøve at tjekke den. Han kører en opdatering på tabstallet samtidig med at han giver Bush og co. tørt på: http://www.michaelmoore.com
Da er vi nu ved at være lidt smartere i Danmark – vi skyder nu soldaterne inden de kommer afsted! Det var en rigtig dårlig vittighed, men det hele er bare så grotesk at man desværre er nødt til at lave lidt galgenhumor for ikke at gå helt til i frustration over tingenes tilstand.
Jeg håber at få en kommentar fra dig når du har læst artiklen.
mvh Peter
—
19.01.07
Sognepræsten i Fakse Ladeplads Mogens Ohm Jensen skriver en kommentar til min berigtigelse af oplysningen om at Lars Løkke skulle have fået forsidefotoet fjernet:
Kære Karsten,
jeg er meget glad for at have læst din bog. Du skriver ligesom du taler, og som jeg kender det fra hjemmesiden: hjerteligt og med overraskende vinkler, og det er forfriskende at læse.
At fejle er menneskeligt, og i forhold til det komplekse område som Irakkrigen og internationale alliancer og storpolitik er, er det ikke så underligt, at det ikke er alle oplysninger, der er kontrolleret i enkeltheder. Så uanset din ærgrelse, så står bogens pointer og anliggende stærkt alligevel, synes jeg.
Jeg har set TV2Østindslaget, det er rigtig fint.
At forsone sig med andre er svært. At forsone sig med sig selv og sine egne fejl er ikke mindre svært. Det optager mig en hel del.
Med venlig hilsen
Mogens
Og en kommentar mere til rettelserne (Jeg har rettet udtykket ”Louise Frevert og de andre racistiske tumper i Dansk Folkeparti” til ”Louise Frevert og de andre mennesker i Dansk Folkeparti”:
21.01.07
Åh, Karsten!
Hvor mange af din slags er der brug for
før vi kan rette alle “racististiske tumber” til “Mennesker”
megen kærlighed og smil fra
Lars Bjørn
Ninna H
23.01.07
Hej Karsten
Har de sidste dage læst mere i din bog. Den er virkelig god, fordi den på tryk lægger ord til så mange af de uhyrligheder og paradokser, almindelige borgere tænker. At det virkelig hænger sammen, som man ser det, er så underbygget af f.eks. Eisenhowers udtalelser. Måske Al Gore kan få vendt militærindustrien mod i stedet at kæmpe mod klimaforandringer – om den kamp kan opsamle ledig arbejdskraft, så økonomien ikke kollapser, hvis man nedtoner militær industrien – det er en slags positiv tænkning – som man jo kunne håbe på. Måske Al Gore kunne blive globaliserings præsident i stedet for de imperialist præsidenter vi plejer at se.
25.01.07
Kære Karsten Mathiasen,
Jeg skriver på vegne af Venstres udenrigspolitiske ordfører, Jens Hald Madsen for at takke dig for dit brev og for bogen “Den såkaldte krig mod terror”.
Som det er dig bekendt har Venstre og Jens nogen andre holdninger til krigen mod terror, end dem du præsenterer i din bog, men Jens sympatiserer selvfølgelig med din bagvedliggende intention om at skabe debat og forsoning.
Med venlig hilsen
Nina Skakke
Politisk sekretær for MF Jens Hald Madsen
Venstres udenrigspolitiske ordfører
Tlf. 33 37 46 33
Mail. vnins@ft.dk
Peter K 30.01.07:
Hej cirkus@bella-donna.dk
+-
Forsvaret mangler læger og har derfor hentet de ni unge læger til uddannelse i Danmark. De mødte i dag op på Høvelte kaserne og fik hver udleveret uniform og udstyr som en soldat.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/01/29/171117.htm
Derudover siger Peter også:
Hej Karsten.
Nu “importerer” vi endog læger med “krigseksport” for øje. Rablende vanvittigt. mvh Peter
En kommentar fra min elskede konflikt-løsningslærer Else Hammerich. Jeg bad om hendes mening om en evnt 2. udgave. Og hendes Svar har været med til at overbevise mig om at jeg selvfølgelig skal lave en 2. udgave af bogen!
Else Hammerich, 06.02.07
Kære Karsten
i stor stor hast, for jeg rejser til Indien i morgen og er hverken helt eller halvt færdig med forberedelserne. Men du skal have en hilsen
1) TAK FOR BOGEN, som er både modig, viis og skæg indimellem alt det oprørende – jeg tror den kan skabe energi og vil gerne tale mere detaljeret med dig om den, når jeg kommer hjem ca. 20. marts. Sikken et kæmpearbejde – og vældig nyttigt for os alle at have al den viden samlet!!!
2) jeg så dig for et stykke tid siden i TV2s regionalprogram fra det sydlige sjælland, og jeg syntes du var rigtig troværdig, mild og skarp. det var opmuntrende.
3) jeg synes en 2. revideret udgave er en god ide – du kan simpelthen udelade nogle domme og nogle absolutte vendinger og dermed gøre den mindre sort/hvid og mere relativ, som verden nu engang er. Jeg tror såmænd dens livsbekræftende budskab vil stå endnu klarere. men misforstå mig ikke: jeg holder af bogen som den er og jeg tror, det var meningen, at den skulle være lige sådan i 1. oplag.
Mange kærlige hilsener, Else
22.02.07:
Kære Karsten Mathiasen
Tak for din henvendelse. Jens Hald har desværre ikke mulighed for at mødes, men han ønsker dig fortsat held og lykke med din bog.
Med venlig hilsen
Tatiana Juel
Politisk sekretær for MF Jens Hald Madsen (V)
Folketinget, Christiansborg
1240 København K
oktober 1, 2007 hos 8:32 pm
Kære Karsten
Tilgivelse kan være en rigtig svær størrelse og direkte provokerende, fordi mange tænker, at de mister noget, når de tilgiver. Og det er jo ikke tilfældet, snarere tværtimod.
I min hypnosepraksis oplever jeg mange, som først vægrer sig lidt ved tanken om at tilgive mennesker, som jo har såret dem så dybt og inderligt. Men når de blidt bliver hjulpet gennem tilgivelsesprocessen, så er det fantastisk at opleve, hvordan de lyser op og virkelig er befriede for en tung byrde.
– Jeg skulle da også selv læse ‘Tilgivelsens væsen’ grundigt, før jeg var overbevist om, at det var en god proces at gennemgå selv. Men hold da op, hvor giver det energi til at komme på andre tanker.
Kærlig hilsen
Marianne
januar 26, 2008 hos 5:30 pm
Jesus – jeg kan sgu’ stadig blive rystet over jer fanatiske mennesker.
Indrømmet – i er sande mestre udi løgnens og forførelsenskunst, men hvor er det ærgerligt, at jeres besynderlige verdensbillede, endnu ikke er kommet til offentlighedens skue. Nuvel – det har selvfølgelige sine naturlige forklaringer i og med, DR og TV2 stadig står for den væsenligste nyheds- og informationsformidling.
OK – jeg tilgiver gerne jeres forhærdet naivisme, spørgsmålet er, om vores fælles efterfølgere vil gøre det samme!
februar 12, 2008 hos 11:06 am
Tilgivelsens Kraft
-en hjertesag.
Ovenstående er titlen på et kursus, som bliver afholdt på Møllegården i Osted fra den 29/2 – 2/3 2008.
I erkendelsen af, at der ikke bliver fred i verden før hvert enkelt menneske har fundet fred i sig selv, har vi besluttet at støtte denne proces efter bedste evne. Vi har set, hvordan processen kan hjælpes på vej gennem at føre mennesket blidt igennem forløsninger af traumer og shock, der ligger som spærringe for freden. Når det sker, når en blokering forløses, strømmer tilgivelsen/kærligheden af sig selv.
Når et menneske er blevet fri stopper det projektioner på såkaldte fjender. Det være sig enkeltpersoner eller grupper. Det menneske, der arbejder sig fri har gjort et kollosalt stykke arbejde for freden i verden. For slet ikke at tale om den befrielse det opnår ved fred og velsignelse i eget personlige liv.
Interesserede kan henvende sig til Elisabeth tlf. 40 35 20 95 eller Vera 56 50 25 55.
maj 29, 2008 hos 9:50 am
Undskyld jeg ikke har fået opdateret i lange tider!
Tak for de indlæg der er kommet! Jeg håber der kommer mange til de kurser om tilgivelsens kraft, Vera og Elisabeth holder i fremtiden.
Jeg har selv været meget optaget af arbejdet med fredsgruppen Fredsfolket, her i Faxe. Det kræver et særskilt kapitel på siden.
Her er lige noget jeg straks må give videre fra en bog jeg endnu kun lige har læst lidt i :
Min elskede har lånt mig Eckardt Tolles bog Lev i Nuets kraft, meditationer og øvelser.
Her skriver Tolle om accept og overgivelse og om at forvandle sygdom og lidelse til fred.
Han skriver om tilgivelse, s. 146:
Du kan ikke virkelig tilgive dig selv eller andre, så længe du får din identitet fra fortiden. Kun ved at kontakte Nuets kraft, hvilket er din egen kraft, kan der være sand tilgivelse. Det gør fortiden magtesløs, og du indser på en dyb måde, at intet, du nogensinde har gjort, eller andre har gjort mod dig, på mindste måde kan røre den strålende essens, du er.
Når du overgiver dig til det, der er, og dermed er totalt nærværende, ophører fortiden med at have nogen magt over dig. Du behøver den ikke mere. Nærvær er nøglen, Nuet er nøglen.
Da modstand ikke kan adskilles fra sindet, er det at give slip på modstanden – overgivelse – det samme som at sindet hører op med at være din herre, den bedrager, der foregiver at være ”dig”, den falske gud. Alle vurderinger og al negativitet opløses.
Så åbner Værensplanet, der var tilsløret af sindet, sig
Pludselig opstår der en stor stilhed i dig, en grænseløs følelse af fred.
Og i den fred er der en stor glæde.
Og i den glæde er der kærlighed.
Og i den inderste kerne findes det hellige, det umålelige. Det der ikke kan gives noget navn.
juli 19, 2008 hos 12:31 pm
Paven siger undskyld for præsters sex ovegreb på børn og unge.
I dag d. 19. juli kunne man i radioavisen på P1 høre paven sige “I am sorry” til ofrene for katolske præsters sex overgreb. Det er da et stort fremskridt, selv om talsmænd for ofrene gerne ville have løfter om ubegrænset hjælp til ofrene. Pavens udtalelser faldt til tusindvis af pilgrimme samlet i Sydney. Tidligere har han også undskyldt den katolske kirkes overgreb mod aborignierne.
For nylig kunne aborignierne i Austalien glæde sig over, at den australske premierminister gav dem en uforbeholden undskyldning for de overgreb, de havde været udsat for med bl.a. tvangsfjernelse og mishandling af mange tusinder børn.
Det bliver også her spændende at se hvilke handlinger ordene bliver fulgt op med. Som en aborignier udtalte “Vi får ordene og de hvide beholder pengene”
Jeg ville meget gerne her på http://www.tilgivelse.dk lave et afsnit om de forskellige kolonimagters undskyldninger for slaveri og overgreb mod de indfødte på forskellige kontinenter. Jeg har brug for en del hjælp til dette, da jeg er overbeskæftiget med andre ting for at klare til dagen og vejen. Det har en utrolig stor betydning for de undertrykte at undertrykkerne rent faktisk erkender fortidens fejl og beder om undskyldning.
Venlig hilsen Karsten
august 15, 2008 hos 8:34 am
STOR FORSKNING I TILGIVELSE
Via en artikel i Kristeligt Dagblad 12 juli om rigmanden John Templetons død, 95 år gammel, blev jeg opmærksom på at han – blandt meget andet – har givet millioner af kroner til forskning i tilgivsele: Se:
http://www.templeton.org/funding_areas/core_themes/forgiveness/
Her er der masser af materiale. Umiddelbart ser det ud til at være den forskning, jeg har efterlyst i årevis, men det forekommer mig umiddelbart uoverskueligt at sætte mig ind i alt det materiale, der henvises til.
Jeg håber at andre bliver interesseret i at fordybe sig i dette meget omfattende stofområde. Hvis materialet er så godt, som jeg håber, burde vi få noget af det oversat og udgivet på dansk, evnt på Fredsforlaget. Hvor er de danske videnskabsfolk, der kan blive inspireret til forskning i tilgivelse?
august 15, 2008 hos 9:46 am
FEMINENZA
Det har været mig en stor glæde, at få en særdeles god respons fra mange sider på Fedsforlagts udgivelse “Little Sticks in the Wheel of Hate and Revenge”. Blandt andet fra Feminenza i Holland og Danmark. Vi har fået en del flere gode historier om tilgivelse til samlingen!
Feminenza er en verdensomspændende organisation, som arbejder bevidst med tilgivelse, som en del af vejen mod en bedre verden. I foråret 2008 var der et meget interessant møde i København med én af Feminenzas grundlæggere, Mary Noble, om betydningen af tilgivelse mellem de to køn.
Feminenza kan findes på http://www.templatenetwork.org/topaz/04/en/04.html
og http://www.feminenza.org http://www.giveagirlachance.org
Feminenza har udgivet en lille bog på engelsk “The Seven Pillars of Forgiveness”.
Èn af de centrale sætninger i bogen er: “Where there is no forgiveness, there is no hope.” – “Hvor der ingen tilgivelse er, er der intet håb”. Eller helt kort: “Intet håb uden tilgivelse”
Frank Grevil har lavet en oversættelse til dansk, som er stillet frit til rådighed for Feminenza. I bogen beskrives organisationen således:
Feminenza er en verdensomspændende organisation, hvis formål er at fremme kvinders personlige vækst og åndelige udvikling uden skelen til alder og nationalitet. “Vi er overbeviste om, at kvindekønnet har en pligt til at være åbent over for fremtiden samt til at spille en rolle i næste fase med udvikling og nydefinering af de to køn.” Feminenza har desuden til formål at fremme udvikling i fællesskab med mænd, idet vi er overbeviste om, at selve eksistensen af to køn indebærer et partnerskab om en bedre verden. Sammen har kønnene til formål at skabe grundlag for at føre menneskeheden videre. En uadskillelig del af vores vision for kvinder er troen på, at større forståelse og harmoni mellem kønnene er én af nøglerne til den tilstand af fred og sjælero, som verden og menneskeracen så desperat har brug for. Det er vores håb, at kvinder og mænd i fællesskab vil finde inspiration og håb, ikke bare for sig selv på den måde, de måtte have behov for, men også større inspiration og afspænding i den situation, der lige nu konfronterer menneskeheden.
august 15, 2008 hos 9:58 am
FREDSVANDRING PÅ FEDDET 21. SEPT 08
Fredsfolket, Faxe Fredsgruppe, har ligget stille hele sommeren. Men nu er der mulighed for at deltage i en fredsmarch rundt om det naturskønnet Feddet….
København, 7.08.08
Kære fredsbevidste mennesker,
Den 21.september er verdens fredsdag (www.peaceonedag.org) hvor mennesker fra hele verden på forskellig vis markerer og støtter verdensfreden.
På baggrund af denne dag vil Anna og jeg arrangere en lille fredsvandring, som vi hjertelig og fredelig gerne vil invitere Jer til at deltage i.
Anna har lejet et vidunderligt bondehus med direkte adgang til strand på Sydsjælland. Huset er omgivet af et flot og vildt landskab. Her bor hun og vil i nærmeste fremtid åbne et center for naturterapi. http://www.naturterapi.dk
Dette sted skal også bruges til at arbejde for fred.
Mere information om fredsvandring den 21.9.08:
· Vi mødes med en gruppe fredsbevidste mennesker kl: 10.00 hos Anna og starter med en fælles fredsmeditation.
· Vi går in meditativ stilhed rundt om ”Feddet”. Vejen fører langs kysten og igennem skoven. Strækningen er ca. 14 km lang.
· Vi afslutter vandringen med en fredsbøn for alle verdens lande og spiser derefter et fælles måltid sammen.
Skrev en mail til mig: sjohannsen@email.dk eller ring til: 0045/38799910 handy; 28779910 hvis I vil gå med os og tag en lille ret til fælles spisning med.
Adressen er:
Anna Adhemar, Center for Naturterapi, Feddet 17, 4640 Faxe
Vi vil blive meget glade, hvis I kunne komme og gå turen sammen med os …
Kærlig hilsen Anna og Sylvia
august 15, 2008 hos 10:10 am
DESMOND TUTO LIVE…
Dette indlæg var gået forkert ind på bloggen. Jeg var så heldig at møde Tine Winter ved Ljungby Fortælle Festival i Sverige i sommer. Det var fantastisk at høre om hendes erfaringer med at bruge historiefortælling i hendes arbejde med socialt vanskeligt stillede mennesker. Undskyld Tine, at det varede så længe før jeg fik flyttet dit indlæg ind på rette sted.
Tine Winther Siger:
september 30, 2007 at 9:38 pm
For snart 20 år siden bosatte jeg mig i Sverige, hvert år har vi bogmesse i Göteborg, hvor forfattere fra hele verlden kommer. Bogmessen var denne weekend, og i år kom Desmond Tutu. Jeg fik opleve ham live, denne fantastiske person med et stort hjerte.
Hans budskap denne weekend var at vi alle er en stor famlje, at vi ikke kan få bugt med terror så länge vi ikke indser at vi tilhörer en og samme familje. Jeg var lige gået forbi en forfatter ved navn Björn Ranelid som er meget kendt her i Sverige, jeg synes har er forfärdelig, da han altid kritiserer alt og alle. Han tramper på andres tanker om verden og håller fram sine egne. Desmond Tutu fik mig at se ham som en familjemedlem som behöver at blive set og derfor siger en masse ting som såre andre. Jeg skal i tanken omfavne ham
“vi står på hellig jord i det öjeblik en person tilgiver en anden, men tilgivielse er ikke det samme som at glemme” sa Tutu, “nej vi skal altid huske, så vi aldrig lader det ske igen” I mit arbejde som socialarbejder, möder jeg mange som siger de har svärt ved at tilgive, for de tror at det er det samme som at glemme. Jeg ska virklig ta Desmond Tutus ord med mig i morgen.
Tine Winther, Göteborg
august 15, 2008 hos 4:33 pm
Kære Carsten,
Jeg synes at dit initiativ er fremragende. Jeg har selv et initiativ kørende på nettet der hedder http://www.redsjaelen.dk og det går som navnet antyder ud på at redde sjælen. Der er ikke andre end sjælen selv, der kan redde sjælen, så det er ikke en ny religion jeg er ved at bygge op, bare rolig. Tilgivelse er dog essentiel i alle religioner, og hvis vi kunne blive enige om at Gud er sandheden bag virkelighedens forvirrende overflade, kunne alle religioner inklusive ateismen leve i fred og fordragelighed. Næstekærlighed er også en vigtig del af alle religioner. Jeg har omskrevet menneskerettighederne, så de også fungerer som menneskepligter og disse kan læses på
http://www.redsjaelen.dk/religion/menneskeret.php
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dit projekt.
mvh
Otto Krog
http://www.redsjaelen.dk
februar 22, 2009 hos 1:19 pm
FREDSFESTIVAL I ISRAEL OG SYMPOSIUM OM STORYTELLING AS HEALING ART I DANMARK
Det er mig en stor glæde at videre bringe information om fredsfestivalen ‘HEALING WORDS’ i Galilæa i Israel. The Gate To Humanity Peace Festival. Her mødes israelere, arabere, druser og andre grupper og lytter til hinandens historier for at fremme freden. Festivalen afholdes de sidste dage i maj 2009. Nedenunder har jeg citeret fra hjemmesiden fra forrige år. Se mere på siden:
http://adam-insan.org.il/festival/
Èn af initiativtgerne til festivalen er Roi Gal Or, som også kan opleves i Danmark ved et symposium på Marjatta 26. juli til 1. august.Se nærmere på
http://www.mariannechristensen.dk/
‘Spinning tales – weaving hope’ , International symposium for storytelling as a healing art 2009
Men tilbage til fredsfgestivalen i Israel:
At the heart of ‘Healing Words’ will stand three questions:
1. What power has the spoken word to create, destroy and heal?
2. How do stories, poetry, and theatre promote human encounter, listening, understanding, and healing?
3. How can a new language be found to act as a bridge across the abyss?
The yearly festival attracts children, young people and adults for theatre and art events, workshops, discussions and listening circles and this year we host The International Storytelling Symposium and the international youth conference “WALK YOUR TALK”. The vision is to create and inspire a new conscious, responsible and peaceful culture of listening, speaking and acting in the region. The presence, encouragement and support of the International Community are an essential ingredient for this task. This year the centre expects to host over 3000 people from a variety of religions and races during ‘Healing Words’. The large number of participants in the Festival will create links and strengthen support for many other initiatives throughout the region and for the ongoing work of The Gate To Humanity Centre.
marts 16, 2009 hos 11:06 am
BUSH TRUTH AND RECONCILIATION COMMISSION
Dear Friend,
We have just emerged from a time when White House officials often acted as if they were above the law. That was wrong and must be fully exposed so it never happens again.
That is why Senator Patrick Leahy has proposed the idea of a truth and reconciliation commission to investigate abuses during the Bush-Cheney Administration. These abuses may include the use of torture, warrantless wiretapping, extraordinary rendition, and executive override of laws.
Rather than vengeance, we need a fair-minded pursuit of what actually happened. The best way to move forward is getting to the truth, finding out what happened, so we can make sure it does not happen again.
Please join me by signing Senator Leahy’s online petition at
http://www.BushTruthCommission.com — urging Congress to consider establishing a truth and reconciliation commission to investigate the Bush-Cheney Administration’s abuses.
marts 16, 2009 hos 11:50 am
TILGIVELSE AF ANDERS FOGH RASMUSSEN
Kære Frank.
Tak for dit bidrag. Jeg har forstået på dig, at du håber, at en opklaring af Bush-styrets lovovertrædelser vil medføre en bedre mulighed for at føre retssag mod hans allierede i Danmark. (Grundlovsbrud og medvirken til krigsforbrydelser)
Jeg er fuldt overbevist om, at hvis “9-11” og de forbydelser der er begået i “Den såkaldte krig mod terror”s navn skal opklares, så skal det ske ud fra et tilgivelses-perspektiv og ikke et hævn-motiv. Tilgivelse er det eneste, der kan bryde hævn-had spiralen.
Det får mig til at tænke på, at jeg for længe siden har skrevet til Fogh Rasmussen og meddelt ham, at jeg tilgiver ham. Det gør jeg lige som jeg tilgir mine børn – Jeg tilgir dem ligeså snart de gør noget galt – samtidig med, at jeg gør alt for at hjælpe dem med at rette op, hvis de begår fejl. Og jeg kan både skrige op og skabe mig!
Jeg er fuldt bevidst om det problematiske i, offentligt at revse og tilgive i samme åndedrag. Det er også derfor, jeg har tøvet så længe med at offentliggøre mit brev til Fogh. Han har i øvrigt ikke svaret på det.
Faxe 3. dec. 2007
Kære Anders Fogh Rasmussen.
Jeg tilgiver dig!
Jeg har læst dine udtalelser til Bo Elkjær. Her af forstår jeg, at du nok ikke selv mener, du har brug for tilgivelse, for du mener selv, at det du har gjort var godt ment. Jeg har alligevel behov for at tilgive dig, og det er godt, hvis du ved, at jeg gør det. Jeg gør det dels for at vise dig, hvad empati er, og dels for at lette mig selv for en byrde af bitterhed over den katastrofe i Irak, jeg som dansk skatteborger er blevet medskyldig i. Det er for billigt blot at give udtryk for ”at nu må irakerne selv rage kastanjerne ud af ilden”.
Jeg tilgiver dig, for at naget ikke skal gnave i mit hjerte. For at række hånden frem til dialog, frem for benægtelse af fakta. Jeg tilgiver dig for det forløjede krigsgrundlag. Jeg mener jeg forstår, hvad du forstår.
Du har visselig ikke fordrejet fakta om truslen fra Iraks masseødelæggelsesvåben (”det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved..”) for egen vindings skyld. Ingen har mistænkt dig for at have aktier i de våbenfirmaer, der nyder godt af krigens gru. Men vi har set dig vimse omkrig Mærsk Mc Kinney Møller ved officielle lejligheder på en underdanig måde. Det taler sit tydelig sprog. Jeg tror du inderst inde har en oprigtig tanke om, at hvad der godt for Mærsk-konsortiets forretning, er godt for Danmark. (Det ser vi jo også ved de yderst lempelige vilkår konsortiet får Nordsø-olien på) Det er et logisk rationale for Danmarks deltagelse i angrebet på Irak, men et rationale, som er forbavsende fraværende i den offentlige diskussion.
Jeg kan tilgive dig, Fogh, og føler lettelse ved det. Jeg ved noget om tilgivelsens mirakler, for jeg leder Tænketank for Tilgivelse. Og jeg vil gerne pointere, at tilgivelse af forbryderen ikke er ensbetydende med accept af forbrydelsen. Jeg håber også stadigvæk, at du bliver dømt for grundlovsbrud. Man skal da være statsansat jurist for ikke at kunne se, at det var klart grundlovsbrud, at Danmark deltog i angrebskrigen mod Irak.
Jeg kan tilgive dig. Om Irakerne kan tilgive dig og de andre, der planlagde angrebet, må du eventuelt selv spørge dem om.
Du siger ”Jeg havde troet, at når vi kom og tilbød frihed og demokrati, så ville det blive modtaget med åbne arme…”
Jamen herreste Gud, mand! Du kan ikke være uvidende om, at de sanktioner, som ”den frie og demokratiske verden” med USA i spidsen gennemførte, medførte dødstab på over en million civile irakere. Hans von Sponeck havde haft foretræde for Udenrigspolitisk Nævn og der redegjort for hvilke uhyrligheder sanktionerne medførte for Iraks civilbefolkning. Ifølge fredsforskeren Jan Øberg var sanktionerne langt mere ødelæggende end selve den efterfølgende krig, hvor der jo også ved opgørelse medio 2007 ”kun” er omkommet godt en halv million irakere.
Kære Fogh! Jeg er virkelig oprigtig, men jeg har også en bagtanke med at tilgive dig og samtidig opfordre alle andre til at gøre det samme, og sige det højt! Jeg tror, det er det eneste, der kan trænge igennem dit ”der-er-ikke-noget-at-komme-efter-skjold.” Jeg gør det ud fra en rigtig kær historie, jeg har fra Afrika:
Der var en skole et sted i Afrika, hvor der var en lærerinde, som altid fortalte børnene om tilgivelse. På skolen var der en dreng, som altid var besværlig. Han drillede de andre børn og var en evig kilde til uro og besvær. En dag overskred han fuldstændig grænserne for det tilladelige ved at begå et tyveri fra en lærers taske. Konsekvensen var, at han skulle prygles med et spanskrør og derefter smides ud af skolen. Hele skolen var samlet i gymnastiksalen, og på podiet stod drengen og skoleinspektøren med et spanskrør i hånden. Børnene stod i dyb tavshed. De så på hinanden, de så på “tilgivelseslærerinden”. Så startede en svag mumlen “tilgive ham, tilgiv ham”. Denne mumlen steg og steg i styrke til et højt taktfast råb “TILGIV HAM, TILGIV HAM!”.
Drengen brød sammen i gråd og skoleinspektøren sænkede spanskrøret. Imod alle regler blev drengen ikke smidt ud, og efter den dag var han den sødeste og mest hjælpsomme af alle børn.
Kære Fogh, vi har alle sammen mulighed for at forbedre os… Hvis du vil tænke videre over muligheden for at irakerne kan tilgive ”koalitionens” hærgen af deres land, vil jeg anbefale artiklen af Hans von Sponeck fra 1. juni 2003 ”To an unknown Iraqi – will you ever forgive?” En sidste bøn: Prøv lige at få os ud af rollen som bagsædepassagerer i præsident Bush´s selvmordsbil….
Venlig hilsen
Karsten Mathiasen
maj 30, 2009 hos 10:31 am
Kære Karsten.
I Information i torsdags d. 28-05 09 kunne man læse om det Italienske ægtepar Manoldi og Sorti der har skrevet romanen “Imprimatur”.
En roman der ikke længere er til at drive op i Italien fordi den er:”En historisk sandhed, som belaster for Innocences XI(1676-89), der på kølvandet af 11. september stod over for at skulle helgenkanonoseres for sin ledende rolle i kampen mod det islamiske Osmannerriges stormløb på Europa,”
juni 12, 2009 hos 12:28 pm
TILGIVELSE FRA HAWAI
Jeg har fået følgende fra min gode ven Vera Rahbek, som sammen med sin mand Uffe Jonas leder et intuitivt kor, jeg deltager i. Det er i Højerup ved St Heddinge. En koraften havde vi snakket Ho’oponopono, og Vera sendte mig senere denne uddybende mail”
Kærlig hilsen
Karsten
Kære Karsten!
Jeg har lige været inde at studere på http://www.tilgivelse.dk og ser, at du har Ho’oponopono på som tilgivelsesøvelse. Jeg husker ikke, om du var her den aften, jeg fortalte om den opdaterede version af Ho’oponopono, som enhver kan bruge helt uden samlinger.
Jeg lærte den på et kursus i Millionøse Mindset. Den er udviklet af en kvinde, som hed Morrnah Nalamaku Simeona. Morrnah døde i 1992, men da havde hun givet det videre til mange, bl.a. dr. Len. Det er i sin enkelthed sådan, at man tager 100% ansvar for alt, hvad der sker i ens liv uanset hvad. Renser det ud af sit system med kærlighed og taknemmelighed med at sige Jeg elsker dig, undskyld, tilgiv mig, tak! Det kan bruges på den måde, at det kører som et mantra i baghovedet. Jeg er en vældig passioneret bruger af det efter at jeg mødte det i april måned. Alt hvad jeg hører om, alt hvad jeg oplever direkte, alt hvad jeg erindrer renser jeg på med at sige dette.
De gode hawaiyanere siger, at vi handler ud fra ubevidste erindringer. Ved at rense kommer man til et nul-punkt, hvor guddommelig inspiration kan strømme frit. Handler man på den, kan intet gå galt.
Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du læse om det på f.eks. http://www.zerolimits.info Der er også henvisning til andre sider.
Dr. Len kommer til Danmark og holder kursus 13. og 14. juni og den 11. om aftenen.
Du kan f.eks. læse en artikel som hedder Who is in Charge? på http://www.self-i-dentity-through-hooponopono.com
Det er en fantastisk ting med den tilgivelses-sag, du har gang i. Det er virkelig inspirerende at læse. Opløftende, at der er muligheder i tilgivelse og fred. Jeg har ikke læst det hele lige nu. Men kom til at tænke på, om du har noget om nabofred. Du skriver intet er for stort, intet er for småt. Vi har en ven, som kører en for mig helt uforståelig nabokrig. Og det er nok en af de ting, vi virkelig kører med her i vores lille fredelige Danmark. Helt uden medvirken af “de fremmede”.
Vi ses.
Kærligst Vera
oktober 17, 2009 hos 9:25 pm
Hej du.
Noget af det smukkeste der finde er, når 2 modsætninger mødes, og smelter sammen til en harmonisk størrelse.
Mange mennesker ville nok tænke, at man bare var en lalleglad hippi, som “bare” mente man skulle tilgive og så “blev alting bedre”
Tilgivelse, synes jeg også kan ses sammen med begrebet “forståelse”
Forståelse – som jeg ser det – er et mentalt boldværk “mod” uvilje og afstandstagen, som igen (som jeg ser det) i sidste ende kan gavne ens egen evne, til netop dette med at tilgive.
Og så kan der også være i dybere filosofisk aspekt, i det med at tilgive. For hvis man “dyrker” den traditionelle “hævn/straf” og “skyld” tankegang, så kan det være meget svært for menneskene at LÆRE at tilgive. For “synd” kræver “straf”, for ellers bliver vores retsfølese krænket, eller “synderen” lærer ikke at “dette er forkert”, hvis ikke pisken bliver svunget.
Min egen filosofi er, at INTET er tilfældigt. Meningen med “mørket” for os mennesker er, at vi kan lære “at se lyset”
Dermed ikke sagt, at “man bare skal lade folk sejle i sin egen sø”, derimod mener jeg, at den bedste måde at “lyse for sine medmennesker” er, at arbejde på at “forbedre” sig selv. Alt kunne vise sine medmennesker, at der ER et alternativ til “straf og hævn” – “retfærdighed og uretfærdighed” tankegangen. Hvem skal iøvrigt fortælle en, hvad der er retfærdigt og Uretfærdigt?
Så længe vi mennesker er så fundamentalistiske omkring “jeg har ret (dette er retfærdigt) og DU har Uret (dette er Uretfærdigt), så vil der være disharmoni.
Men disharmoni, er ikke hverken unaturligt, ej heller “djævlens” værk (som jeg ser det)
Tilgivelse er en Gudsgave, præcis som had er. For begge dele er uundværlige for udviklingen af os som væsner. Jeg ved godt, at det ultimativt er en “trossag”, men det er livet jo generelt. INGEN har patent på sandheden. Det er også en vigtig erkendelse, hvis man vil lære at tilgive.
Jeg bifalder din side her på nettet, og vil linke til den via Facebook.
Det kan være vi snakkes ved?
Venlig hilsen
Claus Lassen
oktober 17, 2009 hos 9:34 pm
Kære Claus Lassen
Tak for dit indlæg.
Den gmle sufi vismand Rumi citeres for at have sagt: “Der findes en mark hinsides rigtigt og forkert. Der vil jeg møde dig” Det er det samme du er inde på.
Du er også inde på vigtigheden af at lære at tilgive. Det er et emne som jeg har hørt om bliver taget op i skoler i Danmark og USA, men kun som en undtagelse. Det burde indgå som en del af en fredsundervisning for alle børn. Gonzalo Vargas taler om, at da han tilgav sine torturbødler og dermed blev fri af mareridtene om dem, da var han igennem en “før tilgivelsesproces”, hvor han erkendte at det var nødvendigt at tilgive for at komme videre, så kom tilgivelsen, og derefter fulgte en “efter-tilgivelses proces”, hvor tilgivelsen skal vedligeholdes, for man kan ikke tilgive én gang for alle, det er en proces man løbende arbejder med. Det gør Gonzalo f.eks ved at holde foredrag.
Bedste hilsner Karsten
oktober 28, 2009 hos 8:29 pm
Jeg er sikker på, at vi mennesker en dag vil blive træt af krig og hævn. Og det gælder om at vise tålmod.
Jeg tror på denne vise sætning: “alt er såre godt”
oktober 28, 2009 hos 11:48 pm
Kære Claus Lassen
Mange tak for dit indlæg
Sjovt nok hørte jeg en historie med samme morale for nylig.
Kongen, der mistede en tå.
En konge havde en tjener, som altid sagde ”Det er godt, alt er som det skal være” (Han kunne ligeså godt have sagt ”alt er såre godt”
Hvis der havde været misvækst et år og afgrøderne hang på markerne ville han sige ”Det er godt, alt er som det skal være”.
Og hvis høsten var fantastisk ville han også sige ”Det er godt, alt er som det skal være”.
Hvis et hus brændte ned ville han sige ”Det er godt, alt er som det skal være” lige som hvis kongen havde ladet et nyt palads bygge, var kommentaren den samme ”Det er godt, alt er som det skal være”
Med tiden blev kongen mere og mere irriteret over denne talemåde.
Så en gang var de på jagt sammen, og kongens hest blev skræmt af en vildorne. Hesten stejlede og kongen blev kastet af og slæbt et stykke i den ene stigbøjle. De fik standset hesten og kongen var tilsyneladende sluppet godt fra uheldet, men da de trak støvlen af ham manglede storetåen. Tjeneren sagde ”Det er godt, alt er som det skal være”.
”Nu er det nok, nu ryger du i fængsel” råbte kongen
Kongens fod blev lægt og året efter var han igen på jagt i en skov i udkanten af riget. Der blev tåget og han kom væk fra sit følge. Han fik en kybende fornemmelse og mærkede at fremmede øjne stirrede på ham i buskene. Pludselig blev han omringet af krigere fra en fremmed stamme og taget til fange. De slæbte ham til deres by og bandt ham til marterpælen. For netop denne dag var dagen, hvor de skulle ofre et menneske til deres guder.
Kongen stod ved pælen og bad sine sidste bønner, mens ypperstepræstens optog nærmede sig med pauker og piber. Ypperstepræsten undersøgte kongen fra øverst til nederst, kiggede på gebisset som om han var en hest, og slutter med fødderne, hvor han opdager den manglende storetå.
”Idioter” råber han til krigerne. ”I har fanget et ufuldkomment individ! Vi kan ikke formilde guderne med at ofre en vanskabt. Slip fangen løs!”
Så fik kongen lov til at ride hjem, og det første han gjorde, var at slippe tjeneren ud af fængslet og undskylde den dårlige behandling.
”Det er godt, alt er som det skal være” sagde tjeneren. ”Tænk hvor heldigt, du havde sat mig i fængsel, for hvis jeg ikke havde været i fængsel, havde jeg været ved din side, og så havde de taget mig og ofret mig i stedet!”
Venlig hilsen Karsten
oktober 28, 2009 hos 11:52 pm
Kongen der mistede en tå, kilde:
Jeg skulle måske lige have anført kilden til historien. Jeg har hørt den af historiefortælleren Marianne Christensen, som har hørt den af Roi Gal Or, der underviser i historiefortælling på Emersom College, hvor Marianne hørte ham fortælle.
Karsten
december 6, 2009 hos 9:29 am
Dialogboksen fungerer dårligt.
Jeg beklager at det nogen gange er umuligt, at sætte indlæg ind. Jeg har selv flere gange forgæves prøvet. Jeg håber ikke nogen tror, at jeg har slettet indlæg. Jeg har ikke slettet noget. Forhåbentlig får vores webmaster snart tid til at tage sig af det.
Det er mit håb at vi snart kan få en ny blog funktion, hvor de nyeste indlæg står øverst.
Venlig hilsen Karsten
januar 21, 2010 hos 6:16 pm
Godt nytår!
Jeg ønsker godt nytår til alle der bruger tilgivelse.dk Og tak til alle der har bidraget med stort og småt i det forgangne år.
Jeg har udsendt en årsrapport for Tænketank for Tilgivelse til alle medlemmer i vores rådgivningspanel. Hvis andre er interesserede, kan man skrive til mig på cirkus@bella-donna.dk
Venlig hilsen Karsten
februar 4, 2010 hos 2:48 pm
Tilgivelse Er Formuen
Tilgivelse
Er formuen du behøver.
Alle de andre slags sølv betaler virkelig
Kun mærkelige ting.
Alting har sin egen musik.
Alting har Guds gener indeni.
Men lær fra disse tapre forfaldne elskere
Af glans og opium og guld –
Se,
De kan ikke springe højt eller le længe
Når de danser.
Og månen og stjernerne bliver bedrøvede
Når deres blide lys bliver brugt til
Natte krige.
Tilgivelse er en del af rigdommen du behøver
For at smykke dine falkevinger.
Og vende tilbage.
Til dit sande rige af
Guddommelig frihed.
Digt af Hafiz. Han var en sufi mester (c. 1320 – 1389) Den persiske digtnings ypperste. Hafiz blev kendt i vesten, efter sigende mest gennem Goethe, som kaldte ham “poeternes poet” og Goethe sagde også “Hafiz har ingen ligemand”
Selv siger Hafiz i et vers:
“I am a hole in the flute that Christ´s breath moves through – listen to this music.” – “Jeg er et hul I fløjten som Kristus´s ånde bevæger sig igennem – lyt til denne musik.”
Og I et andet digt siger han
“Look at the smile on the earth´s lips this morning, she laid again with me last night.”
Digtet “Tilgivelse er Formuen” er fra
digtsmlingen “The Subject of Tonight Is Love”, der er udgivet af Daniel Landinsky, som efter en åbenbaring I Arizonas ørken tog seks år til Indien “exploring the essence ad unity of all faiths” – Det er præcis denne “exploring” jeg også i det små er i gang med I min virksomhed med at samle fortællinger om tilgivelse.
Kærlig hilsen Karsten
februar 6, 2010 hos 6:54 am
Jeg fandt hjemmesiden http://www.sophiasrose.dk med omtale af et dejligt initativ med Tilgivelsesugen fra 31.jan – 6. febr. Der er mange gode tanker, der kan bruges hele året!
Kærlig hilsen Karsten
TILGIVELSESUGEN 2010
“Tilgivelse er en velsignelse, der kommer fra hjertet.”
Kære ven
Tiden står ikke stille. Det er derfor passende at begynde at forberede sig til den 20ende TILGIVELSESUGE i 2010. Vi byder både dig, der har deltaget i mange år, velkommen, men også dig der vil deltage i selverkendelsesrejsen og det globale samarbejde for første gang.
Har du bemærket at atmosfæren i dag er mere gunstig for tilgivelse end før? Du bidrager med at sende tilgivelsens vibration af sted; den smitter, men verden har stadig brug for meget, brug for masser af tilgivelse.
Med alle de forfærdelige og destruktive begivenheder der finder sted på verdensscenen, har tilgivelse en vigtig rolle at spille, især hvis den kombineres med medfølelse, og især hvis sådanne begivenheder tages i betragtning i forbindelse med karmiske konsekvenser.
Børne- og voksenpsykiateren Gerald Jampolsky skrev i sin bog “Love is Letting Go of Fear”:
“Tilgivelse er broen til medfølelse, til indre fred, og til en fredelig verden. Det er mit håb at tilgivelse bliver lige så vigtig, så naturlig for os som at trække vejret. Tilgivelse er nøglen til lykke. Indre fred kan kun opnås, når vi praktiserer tilgivelse; den er redskabet til at rette misforståelser.”
Et godt og vidunderligt råd, men igen lægges vægten på “at gøre, ikke tale”. Og som vi af erfaring ved alt for godt, er det ikke let at få fred i sindet; freden er som en værdifuld kostbar juvel, der skal værnes om.
“Meditation er en af de største kunster i livet – måske den største, og man kan ikke lære den af nogen. Den har ingen teknik og derfor ingen autoritet. Du lærer om dig selv, iagttager dig selv: hvordan du spiser, hvad du siger, hvad du tænker, du er opmærksom på alt i dig selv. Det er en del af meditationen.” (Krishnamurti)
Tilgivelse er tæt forbundet med meditation. I meditation giver du dig selv til andre; du tilgiver let ved at tilintetgøre tanken om at en eller andens bemærkning har såret dig. På den anden side kan du, hvis du føler sig utilpas over at have såret en anden uden at vide, at dine ord var sårende, tilgive dig selv, og sende kærlighed i stedet.
I Tilgivelsesugen bruger vi en meditation, hvor vi hver dag tilgiver på et specifikt område. Omridset findes nedenfor. Her finder du også nogle forslag, som du kan bruge i forberedelsen af ugen. De har vist sig at være nyttige, så du kan begynder hver dags arbejde uden at spilde tid og med klarhed over hvem der skal tilgives. Det står dig frit for om du vil ændre noget, så det passer bedre til dine behov, men vi anbefaler at datoerne for de specifikke områder overgoldes for at forstærke den globale samlede hensigt.
Vi takker for at du overvejer at deltage i Tilgivelsesugen 2010.
På vegne af GAJALOMAWA FOUNDATION
Kirsten Huus og Ella Ostermann
april 10, 2010 hos 8:23 am
I svære tider: søg Allah. I rolige tider: tilbed Allah. I smertefulde tider: stol på Allah. Hvert øjeblik: tak Allah.
Allah (swt) har skænket mennesket evnen til at tænke og reflektere. Evnen til at tænke er ikke givet os gratis; det koster ansvar. Jo mere intellekt en person har fået, desto større er også hans ansvar for at bruge dette intellekt på den bedste måde. Mangler en person intellekt, kan han heller ikke drages til ansvar for sine handlinger og intentioner. Af den grund drager man ikke små børn til ansvar for deres handlinger eller intentioner idet deres evne til at tænke endnu er mangelfuld og under udvikling. Den sindsyge person bliver heller ikke holdt til ansvar for sine handlinger, idet han har tabt sin evne til at tænke.
Men mennesket er også skabt med tilbøjeligheder for at tage fejl. Nogle gange begår vi fejl med vilje, andre gange uden forudgående intention derom. Som mennesker begår vi konstant fejl, og derfor er mennesket også i konstant behov for tilgivelse. De fejl, vi begår, både de bevidste og de ubevidste, er allesammen trin i den trappe der fører imod selverkendelse og imod forståelse af vores tilstand i denne verden og i den næste. At begå fejl er en indbygget skabelsesfaktor, som vi konstant må forholde os til for at kunne styrke vores tro.
Islam opererer med to former for tilgivelse:
1) tilgivelse fra Allah (swt) og
2) tilgivelse fra vores medmennesker.
Vi har brug for begge dele, fordi vi begår fejl i vores forhold til vores Skaber såvel som i forhold til de mennesker, vi omgås.
Tilgivelse fra Allah (swt)
Allah (swt) er den mest tilgivende. Det arabiske udtryk “al-Ghafoor” som betyder “den Tilgivende” er et af Allahs vidunderlige 99 navne. I Koranen finder vi mange andre navne for Allah (swt), som er forbundet med tilgivelse, barmhjertighed og nåde. Nogle af disse navne er:
Al-Ghafoor: den mest Tilgivende. Dette navn optræder mere end 70 gange i Koranen. Andre former for dette ord, som hænger sammen med ordets arabiske afstamning, er Ghafir og Ghaffar. Betydning af verbet “ghafara” er at dække noget over, at beskytte det, og fra dette begreb stammer de arabiske ord for “at undskylde nogen”, “at benåde nogen”, “at eftergive” og “at tilgive”. Allah (swt) kan gøre alle disse ting. Den eneste synd, som Allah (swt) ikke tilgiver er shirk (uden anger); afgudsdyrkelse. Afgudsdyrkelse uden anger er i islam den eneste utilgivelige handling og synd. I surah Nisa 4:116 minder Allah (swt) os om, at Han kan tilgive alle andre handlinger, hvis Han vil. Derfor må vi vende os mod Allah (swt) og søge
hans tilgivelse.
Al-’Afuw: Dette navn forbindes med et andet aspekt af tilgivelse, og al-´Afuw optræder fem gange i Koranen. Bogstavelig talt betyder ordet ´afw at “slippe”, “at genoprette”, “at eftergive”. I forbindelse med Allah (swt) betyder dette at vi søger Allah om at “slippe fra byrden af den straf, der pålægges os på grund af synder og fejl”. Det betyder også “at genoprette vores ære efter at vi har vanæret os selv gennem at begå synder og lave fejl.” Nogle steder i Koranen optræder de to navne al-Ghafoor og al-´Afew sammen.
Al-Tawwab: den, der accepterer anger. Navnet optræder 11 gange i Koranen. Allah (swt) accepterer angeren fra dem, der oprigtigt angrer og vender sig mod Ham. Ordet “tawwab” giver os følelsen af gen-accept, som betyder at Allah (swt) igen og igen accepterer vores anger. Når vi begår fejl og synder, angrer vi og Han accepterer vores anger. Og selv når vi derefter igen begår fejl, så vil Han i al sin barmhjertighed tilgive os og acceptere vores anger endnu engang og give os en ny mulighed, en ny chance.
Al-Haleem: den Forbarmende. Navnet optræder 15 gange i Koranen. Navnet betyder, at Allah (swt) ikke dømmer på må og få, men han giver tid og forløb til, at Hans tjenere kan vende tilbage til Ham.
Al-Rahman og al-Rahim: disse to navne er de mest anvendte i Koranen, idet næsten alle Koranens suraer begynder med ordene “I Allahs navn, den mest Barmhjertige, den mest Nådige.” Al-Rahman er nævnt 57 gange, og al-Rahim er nævnt 115 gange. Navnene fortæller os, at Allahs barmhjertighed er overdådig og vidtrækkende, og at Han er fuld af kærlighed og nåde, at Han er den evigt barmhjertige. Det fortæller os også, at alt, hvad der sker i vores liv er et udslag af Hans barmhjertighed, uanset hvor slemt en tilstand vi selv mener, at vi befinder os i.
Koranen lærer os, at Allah (swt) også er en dommer, og at Han også straffer, men Allahs magt er ikke begrænset til at straffe. Allahs retfærdighed, i henhold til Hans egne åbenbaringer i Koranen, viser os, at Allah (swt) ikke straffer nogen uretfærdig. Han vil heller ignorere en persons gode gerninger og hensigter. Og hvis Han ønsker det, har Han den fulde frihed til at tilgive enhver synder. Hans barmhjertighed er uden grænser, og Hans kærlighed strækker sig uendeligt.
Utallige vers i Koranen og i Profetens (Allahs fred og velsignelser med ham) vejledninger til os om Allahs kærlighed, barmhjertighed og tilgivelse. I en af de bønner, som Profeten (Allahs fred og velsignelser med ham) har lært sine følgesvende og os, der elsker ham, siger han: “Oh Allah, Du er den mest Tilgivende, Du elsker at tilgive, så jeg beder Dig om at tilgive mig. ” (Tirmidhi og Ibn Majah). Som mennesker har vi hele tiden behov for Alahs tilgivelse og barmhjertighed. Det er forkert af nogen at tro, at man kan opnå evig frelse uden Allahs tilgivelse.
Menneskers tilgivelse i henhold til islam:
Akkurat som det er vigtigt at tro på Allahs barmhjertighed og tilgivelse er det også vigtigt at basere forholdet til sine medmennesker på tilgivelse. Vi kan ikke modtage Allahs tilgivelse, hvis ikke også vi tilgiver dem, der gør en fejl imod os. At tilgive hinanden, selv når det handler om ens fjender, er en af islams vigtigste lærer. I Koranen beskriver Allah (swt) de troende som “dem, der undgår større synder og usømmelighedshandlinger,og når de er vrede, tilgiver de.” (al-Shura 42:37) Senere i samme sura siger Allah (swt): “Belønning for ondskab er det onde deraf, men den der tilgiver og angrer, hans belønning findes hos Allah.” (al-Shura 42:40) Et andet sted i Koranen siger Allah (swt): “Hvis I straffer, straf da med det, som I selv er ramt af. Men hvis I tålmodigt udholder; sandeligt er dette bedre for den tålmodige. Vær tålmodige. Jeres tålmodighed kommer gennem Allahs hjælp.” (al-Nahl 16:126-127)
I en hadith siger Profeten (Allahs fred og velsignelser med ham), at Allah har beordret ham at gøre 9 ting. En af de 9 ting var at “jeg skal tilgive dem, der foruretter mig.”
Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) var den mest tilgivende person. Han var parat til at tilgive sine fjender. Da han tog til Ta´if for at prædike Allahs budskab, blev han mishandlet af Ta´ifs befolkning, der kastede sten på ham.
Han forlod såret byen efter denne ydmygelse, og da han fandt ly under et træ, besøgte en af Allahs engle ham og fortalte ham, at ALlah (swt) havde sendt ham til Ta´if og udslette dens befolkning på grund af deres synder og mishandel af Allahs profet. Men Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) bad Allah om at redde Ta´ifs befolkning, fordi de havde handlet ud fra uvidenhed. Han sagde: “Oh Allah, vejled dette folk, fordi de ved ikke, hvad de har gjort.” Da han senere kom til Mekka efter muslimernes sejr havde Profeten (Allahs fred og velsignelse med ham) nogle af sine værste fjender foran sig.Det var folk, der havde bekæmpet ham i årevis, forfulgt hans følgesvende og dræbt mange af dem. Nu havde han den fulde magt til at straffe dem for deres forbrydelser lige som han ville. Det berettes, at Profeten (Allahs fred og velsignelser med ham) spurgte dem: “Hvad skal jeg gøre ved jer nu?” De bad ham om barmhjertighed.Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) sagde: “I dag vil jeg sige det samme til jer, som profeten Josef (fred med ham) blev nævnt for at have sagt i Koranen (Yusuf 12:92) til sine brødre: “I er fritaget for skyld i dag. Gå, for I er alle frie.” Ikke langt efter kom de alle til ham for at acceptere islam gennem ham. Han tilgav endda Hind, som havde været årsag til at Profetens onkel Hamza var blevet dræbt – må Allah være tilfreds med ham. Efter at have dræbt Hamza, havde Hind mishandlet hans krop og tygget i hans lever. Da hun accepterede islam, tilgav Profeten (Allahs fred og velsignelser ham) endda hende.
Et særligt iøjnefaldende eksempel på tilgivelse finder vi i Koranens reference til den uheldige bagtalelse af sayida Aisha. Nogle hyklere i Medina anklagede hende. De forsøgte at kaste smuds på hendes ærværdige personlighed. En af bagtalerne viste sig at være Mistah, fætter til Aishas far ABu Abu Bakr. Abu Bakr – må Allah være tilfreds med ham – plejede at give den unge mand finansiel hjælp. Efter at have bagtalt hans datter, sværgede Abu Bakr aldrig at hjælpe ham mere. eEn Allah (swt) mindede Abu Bakr og gennem ham alle de troende om, at “ingen af jer, som har fået skænket ære og rigeligt med forsørgelsesmuligheder, bør indgå i en ed om ikke at hjælpe sine nærmeste, dem der er i nød og dem, som emigrerer for Allahs skyld. Lad dem tilgive og bære over med. Ønsker I ikke, at Allah skal tilgive jer? Sandeligt tilgiver Allah, den Barmhjertige, ofte.”(Al-Nur 24:22)
Abu Bakr – må Allah være tilfreds med ham – trådte ud af sit hus og sagde: “Jo, sandeligt ønsker jeg Allahs tilgivelse.” Og han genoptog ikke bare sin hjælp til den unge mand, men han gav ham endnu mere.
Islam lægger vægt på retfærdighed og straf til dem, der gør de forkerte ting, men ligeledes lægger islam stor vægt på barmhjertighed, venlighed og kærlighed. Retfærdighed, lov og orden er nødvendige for at opretholde den sociale orden, men der er også behov for at tilgive for at hele sår og genoprette det gode forhold mellem folk. Vi bør huske på, at lige så meget som vi har brug for Allahs tilgivelse for vores egne synder og fejl, lige så meget bør vi også praktisere tilgivelse for dem, der har handlet forkert imod os.
Uzay Kertenkelesi
april 10, 2010 hos 8:46 am
Kære Uzay Kertenkelesi!
Tak for dit indlæg.
Du slutter af med:
“Vi bør huske på, at lige så meget som vi har brug for Allahs tilgivelse for vores egne synder og fejl, lige så meget bør vi også praktisere tilgivelse for dem, der har handlet forkert imod os.”
Det minder mig om pointen i lignelsen om den gældbundne tjener, som jeg vil citere nedenfor. Jeg synes jo ofte der er en stor lighed mellem budskaberne i kristendom og islam. Jeg holder meget af bogen “Den muslimske Jesus” af Tarif Khalidi, og fortæller gerne historier fra bogen.
Venlig hilsen
Karsten
Lignelsen om den gældbundne tjener:
Da kom Peter til ham og spurgte: »Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?« Jesus svarede ham: »Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.
Derfor: Himmeriget ligner en konge, der ville gøre regnskab med sine tjenere. Da han begyndte på regnskaberne, blev en, der skyldte ti tusind talenter, ført frem for ham. Da han ikke havde noget at betale med, befalede hans herre, at han og hans kone og børn og alt, hvad han ejede, skulle sælges og gælden betales. Men tjeneren kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig det alt sammen. Så fik den tjeners herre medynk med ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. Men da den tjener gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer. Og han greb ham i struben og sagde: Betal, hvad du skylder! Hans medtjener kastede sig ned for ham og bad: Hav tålmodighed med mig, så skal jeg betale dig. Det ville han ikke, men gik hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han fik betalt, hvad han skyldte. Da hans medtjenere nu så, hvad der var sket, blev de meget bedrøvede og gik hen og forklarede deres herre alt, hvad der var sket. Da kaldte hans herre ham for sig og sagde: Du onde tjener, al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg forbarmede mig over dig? Og hans herre blev vred og overlod ham til bødlerne, indtil han fik betalt alt, hvad han skyldte. Sådan vil også min himmelske fader gøre med hver eneste af jer, der ikke af hjertet tilgiver sin broder.«
Mattæus-evangeliet kapitel 18, vers 21 – 35
april 10, 2010 hos 9:04 am
Forgiveness and Freedom : storytelling and the pathway of forgiveness
17 – 20 May 2010
Do you have any parts of your life story you wish you could let go?
Can you recognise any of your stories that may sound like a stuck record?
The old hurts and resentments of our past can hold us back from happiness and creative expression right now!
In this workshop, encouraged by traditional and inspirational true stories, we will offer our personal stories to the light of forgiveness and will discover how forgiveness can transform our ancient grievances so that we are free to love again.
Course Carriers: Roi Gal-Or and Annie Blampied
Tuition Fee £315 / Accommodation: £72 / lunches £15
The course will take place in Forest Row, Sussex, either at Emerson College or in the comfort of Annie’s own home.
please call 01342 825511 / 01342826732 or email roi@schoolofstorytelling.com to book.
school of storytelling
http://www.facebook.com/l/e3bc2;www.schoolofstorytelling.com
maj 16, 2010 hos 12:47 pm
Sidste nyt.
Dette er udsendt til rådgivningspanelet 16. maj 2010:
Kære rådgivningspanel.
Der er sket en positiv udvikling i vores organisation!
Hidtil har Tænketank for Tilgivelse været ejet af Cirkusforeningen, som også ejer Cirkus Bella Donna og som jeg er ansat af i sommerperioden. Med dette ejerskab har det været vanskeligt at søge fondsmildler til tænketanken, fordi udgifterne til tænketanken har været blandet helt ind i Cirkusforeningens regnskab.
I Cirkusforenigens bestyrelse sidder Bent Eikard, pensioneret læge og kendt som klovnelæge, Hanne Lintrup, lærer på Møllevansskolen i Rønnede og min kæreste samt Poul Müller, tømrermester og tryllekunstner og formand for Cirkusforeningen.
Samtidig med Cirkusforeningens generalforsamling 6. maj holdt vi et stiftende møde for Foreningen Tænketank for Tilgivelse.
Bestyrelsen: blev sammensat således: Formand: Karsten Mathiasen, kasserer Hanne Lintrup, sekretær Bent Eikard, suppleant Poul Müller. Det blev vedtaget at vi vil opfordrer til at medlemmer af rådgivningspanelet går ind i bestyrelsen, og vi ønsker tilkendegivelser herom. Hvis der er nogen, der med det samme gerne vil indgå i bestyrelsen, vil vi fremskynde den ordinære generalforsamling i oktober, således at alle har mulighed for at være med fra starten.
Medlemskab er åben for alle interesserede. Det blev vedtaget at der ikke betales kontingent.
Vær sød og meld Jer ind i foreningen! Besvar gerne straks denne mail. Der er ingen aktivitetspligt…
Økonomi: Cirkusforeningen har i regnskabsafsluntingen for 2009 afsat 20.000 kr til Tænketank for Tilgivelse. Dette beløb overføres til Foreningen Tænketank for Tilgivelse. Giv et praj hvis I har ideer om hvor vi kan søge penge.
Nyt i øvrigt.
Jeg har været et par dage i London til en event 12. maj med Desmond Tuto, som afholdtes af The Forgiveness Project. (Se http://www.theforgivenessproject.com ) Det var fantastisk at møde Chefen! Jeg hilste ikke personligt på ham, men bare det at være til stede og høre ham selv fortælle var meget stort. Noget af det han fortalte har jeg læst i hans bog “Ingen fremtid uden tilgivelse”, men det føltes godt at høre ham sige det selv. Bagefter var der paneldiskussion med oplæg fra nogle af historiefortællerne fra The Forgiveness Project´s hjemmeside. Bl.a en nordirsk bombemand og datteren til et af hans ofre. De to arbejder nu sammen for fred og forsoning. Efter arrangementet talte jeg med Anne Gallagher, som førte de to sammen.
Noget af det, jeg gerne vil citere Tuto for, er hans fortælling om at til et af de første møder i Sandheds-og forsoningskommisionen var der en gruppe officerer, der havde søgt om amnesti. De var skyldige i at have beordret soldaterne til at åbne ild mod en stor menneskemængde og et stort antal blev dræbt. Èn af officerne redegjorde for hvordan begivehedsforløbet havde været og sluttede af med at sige “Vi er kommet her for at bede om tilgivelse” Der var flere hundrede tilskuere og de brød ud i applaus. Tuto havde sagt “Vi burde tage vores sko af nu, for vi står på hellig jord, når nogen tilgiver!”
Dagen efter Tuto-eventen havde jeg et møde med Marina, der leder The Forgiveness Project. Hun har kontakt med nogle folk i Italien, som arbejder med at kortlægge den verdensomspændende bevægelse for tilgivelse. De afholdt en konference hun desværre ikke kunne komme til p.g.a askeskyen. Vi diskuterede bl.a. erfaringer med at arbejde med personlige fortællinger og meget andet. Det hun laver er for mig meget forbilledligt. Besøget i London er en opfyldelse af det ønske jeg udtrykte i årsrapporten vedr nærmere samarbejde med The Forgiveness Project.
Jeg havde fået bogtrykkeren til at lave nogle “booklets” specielt til Desmond Tuto med Gonzalos´s historie med tillægget om den efterlysning efter UBUNTU historier, som Christina B Gade og jeg har gang i. Marina sørgede for at Tuto fik dette med. Det er også givet videre til The Tuto Foundation i London, som arbejder med UBUNTU filosofien i en moderne storbysammenhæng. Det er også én af de gode kontakter, jeg er glad for at have fået ud af London-besøget.
I London overnattede jeg hos min søsters datter, som er gift med en afrikaner. Hendes lille krølhårede dreng Ethan på to år ville med mig hjem!
Jeg skrev i årsrapporten, at jeg gerne ville lave en brochure om Tænketank for Tilgivelse, og gerne modtager fotos af Jer. Foreløbig har jeg kun modtaget et par fotos. Vedhæft gerne et, når besvarer mailen vedr. medlemskab af foreningen. Når jeg engang får lavet udkast til brochure rundsender jeg korrekturen, så I kan gøre indsigelser.
Men nu er sommerens mega travlhed over mig med teltudlejning, cirkus og fortælling. Jeg skal f.eks leje telte ud til fortællefestival i Sagnlandet i lejre i pinsen og i pinsen skal jeg fortælle historier fire dage i træk hver time fra kl 12.00 til livsstilsmesse i Ledreborg Slotspark. Skriv straks hvis I vil have fribilletter..
Vi har det problem med http://www.tilgivelse.dk at vores kære webmaster Torben, er alvorligt syg. Han kan end ikke finde de detaljer, der vil gøre det lettere for andre at opdatere hjemmesiden. Måske bliver det nødvendigt at lave en hel ny hjemmeside. Så alt i alt kommer tilgivelse.dk nok til at ligge lidt stille sommeren over. Der er dog stadig mulighed for at rulle gennem dialogboksen og skrive et indlæg.
Kærlig hilsen
Karsten
februar 3, 2011 hos 8:46 pm
Dette er en prøve på om dialogboksen er kommet til at virke igen. Det er meget beklageligt den har været ude af drift.
Venlig hilsen Karsten
februar 11, 2011 hos 11:48 am
Tilgivelse efter Vietnam-krigen
Paul Reed og Nguyen van Nghia
I min bog ”Den såkaldte krig mod terror” har jeg skrevet en kort historie om forsoning efter Vietnamkrigen (s. 139) : (Historien var skrevet så godt som muligt efter hukommelsen, da jeg ikke kunne
genfinde den hjemmeside, den stod på) For et par måneder siden lykkedes det at finde kilden til historien
på http://www.ForgivenessDay.org som er website for International Forgiveness Day 7. august 2011 Se Note 1)
I min bog stod historien meget kortfattet, så jeg skrev og spurgte om Paul Reeds mail adr. – og fik den. Vi skrev straks en række meget hjertelige mails sammen og Paul sendte mig en DVD med en dokumentar TV udsendelse om hans gribende møde med den fjende han troede at havde dræbt.
Paul Reed havde som utilpasset teenager som 18 årig meldt sig til hæren. En dreng, ikke engang udvokset, og fuldstændig uvidende om at han ville ende i Vietnams junglehelvede. Men i hans rekrut-tid eskalerede Vietnamkrigen (eller ”Den Amerikanske Krig”, som vietnameserne kalder den) Så i slutningen af træningen indgik det at lære at hade vietnameserne, de var bare ”gooks”, små dehumaniserede rotter, jo flere du slår ihjel jo bedre…
Da han kom ud i junglekrigen og oplevede sine nærmeste venner blive dræbt voksede hadet. Paul skrev hjem til sine forældre ”Jeg er blevet blodtørstig…” (Mom, don´t worry about anything, but you know what war does to a man. I´m getting bloodthirsty just like all those other airborne rangers, and the only NVA or VC I like to see is a dead one. That means so they can´t shoot back” – NVA: North Vietnamese Army, VC: VietCong) Min mening er, at enhver mor burde have veto-ret når det gælder om at sende hendes dreng i krig.
Under de meget hårde kampe om nogle bakketoppe i junglen ved Kontum havde Paul taget en rygsæk indeholdende bl.a en dagbog som souvenir fra en formodentlig falden viet-cong soldat, og sendt den hjem. Det eneste han kunne læse i dagbogen var navnet: Nguyen van Nghia ”I hated him. I knew that much about him. I hated him. And I hated all of them just like I hated him. He was just somebody I was trained to hate”
Da han kommer hjem til USA glemmer han alt om sin krigssouvenir. Men hans mor kan dårlig kende sin søn. Han er fyldt med vrede og had, men erkender ikke selv at han er traumatiseret efter krigen. Han får job som lastbilchauffør og kører altid rundt med et oversavet jagtgevær. Hvis nogen banker på døren får de det stukket i snuden. Et job varer aldrig længe, for han bliver altid hidsig og siger op.
Ligeså med hans ægteskaber. Han er gift et par gange, men det varer kun kort. Han når dog at få en søn, men er en dårlig far for drengen Silas, som aldrig føler sig elsket af sin far.
Mere end tyve år efter krigen finder Pauls mor dagbogen frem og ber ham se fortiden i øjnene. Han får oversat dagbogen og han opdager at bæstet han har slået ihjel er et menneske! De tanker der bliver udtrykt ligner hans egne, blot formet som smuk poesi. Han bliver dybt rørt over dagbogens digte og fortællinger og beslutter at rejse til Vietnam og aflevere dagbogen til den dræbtes familie. Stor er hans overraskelse, da han finder ud af, at den han troede at have dræbt, faktisk er i live! Der opstår et sandt venskab mellem de to mænd. Amerikaneren giver ham dagbogen tilbage, men Nguyen van Nghia kan ikke rigtig læse mere, for selv om han mirakuløst overlevede bajonetstikkene, så har hans øjne taget varig skade.
Vores amerikanske ven gør så det, at han med hjælp fra andre Vietnam-veteraner, inviterer sin gamle krigs-modpart til USA for at få øjnene opereret. Det lykkes for så vidt at han får briller, og nu kan han læse sin gamle dagbog. Vigtigst af alt er faktisk at lægerne opdager at Nguyen van Nghia har en hjertefejl, som han så får medicin for.
De to mænds syn og hjerter er på flere måder blevet gensidig healet. I en mail skriver Paul til mig:
There are pre and post-forgiveness reference periods I can pin-point. Without forgiveness it’d be impossible for me to have the wonderful, loving relationship I now have with my wife. I’m so blessed because of forgiveness. My hope for the entire world is that somehow they learn to let go and set themselves free.
Jeg sendte Gonzalo Vargas´s tanker om tilgivelsens stadier til Paul og han var forbavset over ligheden I deres opfattelser. Note 2)
Som sagt sendte Paul mig en DVD med en TV dokumentar udsendelse om hans rejse tilbage til Vietnam for at konfrontere fortiden og møde hans gamle fjende. Jeg viste den straks for Hanne og Gonzalo, og der hvor Paul Reed får glædestårer i øjnene, da han får at vide at hans gamle fjende er i live, og der hvor Paul siger til Nguyen: ”Kan du tilgive det jeg har gjort mod dig og dit land” og får svaret: ”JA, lad fortiden være fortid, lad os være venner” – der sad vi også med tårer i øjnene.
Paul Reed har skrevet en bog Kontum Diary, som jeg købte meget billigt på Amazon. Her er også alle digtene fra Nguyens dagbog.
Jeg håber en dansk TV station vil tage historien op, for vores problemer med traumatiserede krigsveteraner er jo uhyggeligt store. De kan nok ikke gøre præcis som Paul Reed, men de kan måske lære, at det er vigtigt at arbejde for at lægge hadet bag sig.
Paul Reed har også fået healet forholdet til sin søn Silas, som siger: ”Nu har jeg en far, der altid vil være der for mig!”
Se i øvrigt Note 3)
Her er nogle af de digte som viste Paul Reed hans fjendes menneskelighed. Oversætteren sagde også til ham: ”This man is a good man. He is a family man”
I miss my mother, her warm smile,
In the kitchen tending a fiery stove
On a starry night.
I recall the painful separation
Of a mother from her young son.
For not even a second have I abandoned my post.
I am here for my parents, braving the wind,
A proud soldier of this bridge, of my people.
My life is in the army
You are married to a soldier.
Lying here I miss you,
Aching throughout this winter night.
I cannot contain my desire to come home
As my annual ten-day leave draws near.
Sighing I count the days,
Pining for each next to come.
The colder the wind, the more I miss you.
Lying here this winter night, who can I tell all this to?
Midwatch, morning watch…
Sleepless nights pass, each watch grows longer.
Thoughts of seeing you still consume me.
Who can stand this war, this kind of life.
I find myself lamenting to the moon.
The more I think about you, the greater my sorrow.
We have missed out on so much.
Friends our age have raised families by now.
I envy them so, husband and wife working side by side each day.
They go to sleep, then awaken to the sight of each other.
They are like pairs of white doves.
While we each go our own lonely way.
I dream the resistance has won peace.
I lie next to you, whispering your name.
But you don´t answer me in my deep sleep.
Suddenly the rooster crows in morning watch;
We are both alone again.
My head clears, I again painfully realize.
It will be many months before I see you again.
I resign myself to endure to the end,
Until the country is reunified.
So I can come home.
Note 1)
Det medførte så også, at ledelse af International Forgiveness Day bad mig repræsentere ideen i Danmark, hvilket jeg kun kunne sige ja til… Se mere på min facebook profil. Vil DU være med til at fejre International Tilgivelsesdag 7. august? http://www.facebook.com/karsten.mathiasen1
Note 2)
Gonzalo´s historie er beskrevet på http://www.tilgivelse.dk Her mangler dog hans refleksioner om ”Tilgivelsens tre stadier”, som vi har i en engelsk udgave, som sendes til interesserede.
Note 3)
Nguyen van Nghia er en generation ældre en Paul Reed. Han kæmpede også i krigen mod de franske kolonitropper, som blev endeligt slået ved Dien Bien Phu i 1954. Herefter fulgte en periode med optrapning af amerikansk indblanding for at undgå befrielsesbevægelsens/kommunistisk magtovertagelse op til 1965 hvor krigen begyndte at eskalere og frem til Saigons fald i 1975 og USA’s endelig nederlag. Da var over 50.000 amerikanske soldater dræbt. 2 millioner vietnamesere blev dræbt, flest civile. Store områder i Vietnam blev forgiftet og gjort ubrugelige med ”Agent Orange” en gift som amerikanerne brugte til at afløve træerne så befrielsesbevægelsens tropper ikke kunne gemme sig. Lige som andre krige var Vietnamkrigen naturligvis i høj grad styret af krigsindustrien, som tjente enorme profitter på at fremstille våben og bomber.
Daniel Elsberg var med sin whistleblower aktion med offentliggørelse af 7000 sider ”Pentagon Papers” med til at åbne offentlighedens øjne for de løgne der bar propagandaen for krigen.
Trods massiv teknologisk overlegenhed og trods tæppebombardementer af enorme industriområder og landbrugsområder i Nordvietnam kunne vietnameserne ikke overvindes. Århundreder tilbage havde de flere gange slået kinesiske invasionshære. De var hårdføre soldater og deres budhistiske tro på genfødsel betød at de regnede med at jo hårdere modgang de havde i dette liv jo mere ville de blive belønnet i deres næste liv. El oueblo unido jamais sera vencido: Et forenet folk kan aldrig overvindes.
Se mere om Paul Reeds historie:
Here is the CBS-48 Hours link to read. It’s titled, “The Soldiers Story.”
http://www.cbsnews.com/stories/2000/12/11/48hours/main256422.shtml
Here’s an article from People Magazine Dec. 1996 titled, “Men at Peace.”
http://www.people.com/people/archive/article/0,,20143028,00.html
februar 3, 2012 hos 5:59 pm
Et klogt menneske har sagt: Tilgivelsen sker, når du opgiver håbet om at tingene kunne have været anderledes
Venlig hilsen
Leona L.B. Jansen
marts 5, 2012 hos 12:31 am
Kære Leona
Tak for de vise ord.
Jeg vil gerne indbyde dig til mere dialog på vores facebooksidehttp://www.facebook.com/groups/tilgivelse/
Venlig hilsen
Karsten
december 2, 2012 hos 10:23 pm
We are a group of volunteers and starting a
new scheme in our community. Your web site
offered us with valuable info to work on. You’ve done a formidable job and our entire community will be grateful to you.
januar 15, 2013 hos 1:37 pm
I usually relished visiting this particular site once a week or possibly
even longer while you do normally have got some good articles so thumbs up through one of the
enthusiasts! !
februar 4, 2013 hos 2:53 am
Good post. I learn something new and challenging on sites I stumbleupon on
a daily basis. It’s always useful to read articles from other writers and use something from other web sites.
februar 19, 2013 hos 5:22 am
I personally think this amazing post , “Velkommen Indlæg og Dialog”, relatively enjoyable and also it
ended up being a fantastic read. I appreciate it-Neva
oktober 31, 2014 hos 12:12 pm
Det er lang tid siden nogen sidst har kommenteret her. Men jeg forsøger alligevel.
Jeg er ved at lave en opgave om tilgivelse.
Derfor vil jeg rigtig gerne høre jeres definition på tilgivelse, og hvordan man kommer frem til at tilgive. Hvad handler tilgivelse egentlig om?
oktober 31, 2014 hos 12:40 pm
Og hvorfor er der forskel på, hvor nemt vi har ved at tilgive?